Står du overfor at skulle søge job, hjælper metroXpress dig med at lave det perfekte cv.
Et godt cv er guld værdnår du søger job. Dit cv skal have fokus på dine faglige kompetencer, ansvarsområder, opgaver og resultater. Oversigten over opgaver og ansvarsområder skal suppleres med en kronologisk oversigt over ansættelsessteder, uddannelse og kurser samt eventuelt en beskrivelse af fritidsaktiviteter.
foto: colourbox
Her kommer 10 gode råd til at bygge et cv, der fanger virksomhedens opmærksomhed.
1) Dine fakta
Sæt navn, adresse, e-mail og telefonnummer i op i headeren. Dermed med går det igen på side 2 og samtidig sparer det plads i cv’et.
2) Profil
Præsenter dig selv i en kort profil som indledning til dit cv. Skriv maksimalt 4-5 linjer som beskriver dig selv og din erhvervsmæssige profil.
3) Begynd med det sidste
Begynd din opremsning af jobs og uddannelse med din nuværende stilling og derefter arbejder du bagud.
4) Godt blikfang
Du kan vælge at skrive virksomhedens navn først og dernæst din titel, hvis det er gode kendte virksomheder. Det giver et godt blikfang når øjet “løber ned over siden”.
5) Skil tingene ad
Det kan være en fordel at opdele uddannelse og kurser hver for sig. Dermed viser du, at du løbende har opdateret dine kompetencer.
6) Resultater
Det kan være en fordel at fokusere på dine resultater. Det kan du gøre ved at tilføje et punkt med et udpluk af dine resultater. Det kan både være af samarbejdsmæssig eller økonomisk karakter. Det behøver ikke være store økonomiske resultater, men det viser, at du er bevidst om at resultater også er vigtige.
7) Personlige kompetencer
De fleste virksomheder lægger vægt på medarbejderes personlige kompetencer. Så tilføj et punkt med disse. Det giver virksomheden en mulighed for at se, om du passer ind i deres kultur og værdisæt.
8 ) Referencer
Har du referencepersoner, som virksomheden kan kontakte, så skriv ”Referencer fremsendes gerne”. Dermed har du mulighed for at varsle referencepersonerne og fortælle, hvilken stilling du søger, og hvor du søger job.
9) To A4 sider
Din cv skal fylde to A4 sider, hverken mere eller mindre. Der må gerne være luft imellem punkterne, så det er let og overskueligt at læse. Er der ikke plads til det hele, kan du eventuelt udelade den erhvervserfaring eller de uddannelser/kurser, som ligger langt tilbage i tiden, og som måske er irrelevante for det job du søger.
10) Tilpasning
Lav et standard-cv som du kan tilpasse til hvert job, du søger. Med et godt standard-cv, bliver det nemmere at tilpasse, nedtone og fremhæve din kompetencer i forhold til det job, du søger.
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…
