For tiden er der hård konkurrence om stillingerne, når der bliver slået et job op. Men man kan forbedre sine chancer væsentligt for at få jobbet, hvis man følger nogle grundlæggende regler, når man skriver sin jobansøgning og cv.
Pelle Mårtensson fra CV-skolen og Manpowers Anna Söderlund giver her deres råd til, hvad man kan gøre:
1: Spørg dig selv
Inden du begynder med at skrive en jobansøgning, skal du kunne svare på, hvad du kan tilbyde arbejdsgiveren. Lav gerne så mange forskellige spørgsmål som muligt som eksempelvis: ”Hvad er du god til?”, ”Hvad er du mest stolt over at have lavet?”. Svarene kan give dig et klarere billede af hvad du kan og vil.
2: Gør overskriften i ansøgningen skarp
Overskriften i ansøgningen skal sende et klart budskab om hvad du vil arbejde med og inden for hvilken afdeling i virksomheden.
3: Det sidste skal stå først
Tænk som en journalist, når du skriver ansøgningen. Start med pointen og kom derefter med forklaringen.
4: Lav individuelt cv efter hver stilling, du søger
Det er rigtig godt at kunne fremhæve forskellige ting i dit cv i forhold til de forskellige job, du søger. Nogle af de ting, du har lavet er måske knap så relevante at fremhæve til det ene job som til det andet.
5: Arbejd med sproget
Teksterne i din ansøgning og dit cv skal være interessante. Men det er også vigtigt at sproget er godt og at det ikke mindst er grammatisk korrekt. Stave- og kommafejl er for dumme at lave, så få nogen til at læse det hele igennem og ret derefter fejlene.
6: Længde og layout
Tommelfingerreglen er, at ansøgningen skal kunne være på én A4-side, hvor der også skal være noget luft mellem afsnittene. Et cv skal maksimalt være tre sider.
7: Citér gerne
Har du nogle anbefalinger fra tidligere job, så kan du med fordel citere fra disse anbefalinger. Men du behøver ikke at skrive referencerne ud.
8: Hold linjen
Form og afsnit mellem ansøgning og cv. Vær gerne noget konservativ og spar på de sjove skrifttyper.
9: Med andre ord …
Mange fylder ansøgninger med floskler. Journalister har et ordsprog der hedder ’don’t tell it – show it’. Det betyder, at du ikke skal skrive at du er positiv og energisk, men at du skal vise det igennem den tekst, du skriver.
10: Bryd reglerne
Alle de ovenstående regler er gode, men det personlige præg kommer først, når man bryder reglerne en smule. Det er ikke forbudt at være kreativ for at få dit budskab frem.
Af Tomas Lundin og Mary Örnborg, Metro Sverige
Bearbejdet af Niels Thimmer
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…

