metroXpress.dk

11.000 danske job forsvinder efter EU’s spareplan

EU’s nye hjælpepakke bliver hård kost for de danske eksportvirksomheder. For mens pakken på den ene side spænder et tiltrængt sikkerhedsnet ud under euroen, indebærer den samtidig forstærkede krav til samtlige EU’s medlemslande om nu for alvor at leve op til Unionens skrappe krav til størrelsen af deres offentlige underskud og gæld, skriver dagbladet Børsen.

Foto: Colourbox

Ifølge en ny analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for Børsen vil den nye budgetdisciplin blandt Danmarks vigtigste samhandelspartnere i 2011 koste 11.000 danske arbejdspladser samt et dansk BNP-fald på 0,4 procentpoint, hvilket svarer til godt 6,7 mia. kr.

»Beregningen viser tydligt, hvordan de negative konsekvenser i form af tabt vækst og arbejdspladser i EU smitter af på Danmark, da vores vigtigste eksportmarkeder stadig ligger i de europæiske nabolande,« siger direktør i AE, Lars Andersen. Ifølge AE’s analyse stiger den danske regning for de europæiske opstramninger til 40.000 job frem mod 2015.Analysen bliver offentliggjort i dag, hvor Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti ventes at fremlægge deres længe ventede plan for, hvordan de agter at styre Danmark tilbage på vækstsporet efter krisen.

Og for arbejderbevægelsens regnedrenge taler den nye analyse da også klart for, at regeringen dropper sine nuværende spareplaner – som går ud på at skære i de offentlige investeringer med 15 pct, indlede den gradvise finansiering af skattereformen og sikre nulvækst i det offentlige forbrug – for i stedet at forfølge, hvad Lars Andersen kalder for en neutral finanspolitik i 2011.


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media