metroXpress.dk

Advokat: Boligejere vinder en halv sejr

Boligejerne har vundet en halv sejr med justitsminister Lars Barfoeds (K) løfte om at give fri proces i en række principielle enkeltsager. Det mener boligadvokaterne.

Men helst ser de, at boligejerne slipper for en retssag og i stedet får udbetalt en kompensation for de penge, som de har tabt i forbindelse med den digitale tinglysning.

- Vi foretrækker en politisk løsning, hvor man tilbyder en kompensation, så boligejerne undgår en opslidende retssag, der jo kan trække ud i flere år, måske fire år, siger Jan Schøtt-Petersen, der er formand for Danske Boligadvokater.

- Nu skal hver enkelt borger i stedet sag for sag påvise det konkrete ansvarsgrundlag og det konkrete tab. Det er ærgerligt, at man ikke vil medvirke til en smidigere løsning. For den enkelte boligejer er der tale om alvorlige økonomiske tab, siger han.

Samtidig glæder han sig over, at Kammeradvokaten i undersøgelsen konkluderer, at staten ikke er frikendt for de økonomiske tab, som boligejerne har lidt, fordi tingslysningen trak ud.

Men da Kammeradvokaten ikke kan tage stilling til et erstatningsansvar, skal sagerne prøves ved domstolene.

- På den måde kan man sige, at vi ikke tabte. Men vi vandt heller ikke, siger Jan Schøtt-Petersen.

København, /ritzau/


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

  • Ingen relaterede artikler

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media