metroXpress.dk

Prominente afbud til Amagerbanken

En række af de helt centrale personer omkring den kriseramte Amagerbanken har ikke tænkt sig at dukke op til den ekstraordinære generalforsamling torsdag, hvor bankens skæbne skal afgøres.

Foto: Polfoto

Dermed er der skabt yderligere usikkerhed om Amagerbankens reelle mulighed for overlevelse, skriver dagbladet Børsen.

»Vi er blevet spurgt, om vi vil deltage. Det har vi takket nej til. Det er ikke vores generalforsamling,« siger Henning Kruse Petersen, der er bestyrelsesformand i statens skraldespandsselskab for krakkede Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet, har krævet, at Amagerbanken stiller med 750 mio. kr. inden 15. september, før en statsgaranti på 13,5 mia. kr. kan blive en realitet. Banken har accepteret kravet fra det statslige skraldespandsselskab og har indkaldt til den ekstraordinære generalforsamling, hvor bestyrelsen i Amagerbanken har meddelt, at den vil fremlægge en løsning for bankens aktionærer for, hvordan de 750 mio. kr. skal skaffes.

Finansiel Stabilitet har samtidig krævet, at få de to tidligere bankdirektører, Steen Hove og Steen Hemmingsen, placeret i Amagerbankens bestyrelse. Men ifølge Henning Kruse Petersen vil de to bestyrelseskandidater heller ikke deltage i generalforsamlingen.

Kilde: Børsen


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media