metroXpress.dk

Ansættelsessamtalen – sådan finder du de personlige kompetencer til jobsamtalen

En god jobsamtale har til formål at afdække, om kandidat og virksomhed på alle måder er det rette match for hinanden – med fokus på de personlige kompetencer.

Hovedformålet med jobsamtalen 

Foto: Colourbox

Interviewer skal i løbet af en time – nogle gange mindre – finde ud af, hvem kandidaten er som person. Kvalifikationerne er på forhånd blevet sammenholdt med jobspecifikationerne, så interviewer er klar over, at vedkommende har de faglige kompetencer til at bestride jobbet. Ud fra sin viden om arbejdsmiljø og arbejdsformer i virksomheden, skal interviewer nu finde ud af, om kandidaten passer ind som person, altså få et indblik i vedkommendes personlige kompetencer. Så hovedformålet med jobsamtalen er at komme til at lære personen at kende! Finde ud af, hvordan vedkommende arbejder, og hvor meget han/hun kan klare og under hvilke forhold.

Stærke og svage sider?

For arbejdsgiveren er det en stor fordel at få en medarbejder, der kender både sine stærke og svage sider. Det drejer sig stort set om selverkendelse og selvindsigt. At man får en medarbejder, som kan nå sine mål, fordi målene er sat ud fra kendskab til egne evner og en realistisk opfattelse af ens formåen. Det er nemmere at motivere sådan en medarbejder, fordi der vil være større enighed mellem arbejdsgiver og medarbejder om, hvilke udfordringer og arbejdsopgaver medarbejderen kan klare og klare godt.

Ledelse og motivation

Forskellige mennesker skal ledes på forskellig måde, derfor vil det være en god ide at spørge til hvordan den jobsøgendes drømmechef helst skal være. Svaret vil fortælle, hvordan vedkommende motiveres, og hvad hans/hendes rammer på arbejdspladsen skal være. Og i sidste ende vil det fortælle, om kandidaten passer ind på arbejdspladsen eller ej.

Stabilitet

Enhver arbejdsgivers drøm er en medarbejder, der møder 5 minutter før arbejdstid hver dag og aldrig er syg. Det er ikke helt legalt at spørge om antal sygedage. Derimod kan man spørge hvordan han/hun kommer på arbejde og hvor lang tid det vil tage. Det er selvfølgelig ikke afgørende, men tager det lang tid og er det dyrt, kunne det betyde, at vedkommende hurtigt bliver interesseret i at finde et andet job. Antal af børn og børnenes alder har også indflydelse på, hvor stabiliteten, da små børn betyder fravær på grund af børns sygdom

Sociale evner, aktivitetsniveau og personlighed i øvrigt

Fritidsaktiviteter fortæller indirekte noget om personens sociale evner, aktivitetsniveau og personlighed i øvrigt. De er med til at definere, hvem personen er og er en vigtig brik i det puslespil, man skal samle for at få et helhedsindtryk af kandidaten.

En person indkaldes til jobsamtale under forudsætning af, at de faglige kvalifikationer er i orden. Men derfor er det ikke givet, at vedkommende faktisk kan bestride det omhandlede job. Brug jobsamtalen til at få et klart billede af om ansøgeren passer ind i arbejdsformen og arbejdsmiljøet.

Kilde: ” Jobsamtalen – Forberedelse og gennemførelse”, TEMP-TEAM A/S, Ventus Publishing


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media