Nogle af arbejderne fra atomkraftværket Fukushima er blevet evakueret fra stedet, efter der er kommet røg ud fra reaktor 3.
Det oplyser selskabet Tepco, der ejer og driver værket.
Reaktor 3 er en af de værst beskadigede af de i alt seks reaktorer.
Mandag morgen kort inden klokken 08.00 dansk tid steg en lysegrå sky af røg op fra reaktoren, oplyser en talsmand for Tepco.
- På grund af dette problem har operatøren midlertidigt trukket arbejderne ud, mens forholdene på stedet undersøges, siger talsmanden.
En anden repræsentant for Tepco uddyber, at arbejderne ikke er evakueret fra hele værket, kun fra reaktor 3.
Ingeniører på det katastroferamte atomkraftværk har i mere end en uge arbejdet i en kamp mod tiden for at få kølesystemerne op at køre igen og genetablere strømmen, så reaktorerne ikke overopheder.
Brandbiler sprøjter vand på reaktorerne for at nedkøle dem.
Kølesystemerne, der skal forhindre en nedsmeltning, blev ødelagt, da Japans nordøstlige kyst blev ramt af et kraftigt jordskælv og en efterfølgende tsunami fredag den 11. marts.
Fukushima-værket ligger omkring 250 kilometer nord for hovedstaden Tokyo.
Osaka, /ritzau/AFP
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…
