Justitsminister Lars Barfoed er tilfreds med, at Rigsadvokaten nu har rejst tiltale mod den kurdiske tv-station ROJ TV for at støtte terrorvirksomhed.
- Vi skal som samfund gøre alt, hvad der står i vores magt for at bekæmpe terrorisme og bistand til terrorisme. Det gælder, uanset på hvilken måde terrorvirksomhed fremmes, lyder det fra Barfoed i en pressemeddelelse.
Han har som justitsminister godkendt tiltalen, da der er tale om en terrorsag.
- Det er politiets og anklagemyndighedens vurdering, at en række af ROJ TVs udsendelser har en sådan karakter, at de er egnede til at fremme PKKs virksomhed, siger Lars Barfoed, og fortsætter:
- Rigsadvokaten har på den baggrund indstillet, at der rejses tiltale mod selskaberne bag ROJ TV for fremme af en terrororganisations virksomhed. Den indstilling har jeg tiltrådt.
- Jeg er tilfreds med, at domstolene nu får mulighed for at vurdere ROJ TVs aktiviteter, som i en årrække har været genstand for debat, siger ministeren.
Sagen mod ROJ TV handler om mulige forbindelser til det kurdiske PKK, der er på EU’s terrorliste.
København, /ritzau/
På forsiden lige nu
Klumme: Faldende boligpriser er en mulighed
Ulrikke Ekelund er uddannet økonom (cand.polit.) fra Københavns Universitet. Før BRFkredit har hun arbejdet i Økonomiministeriet og Nationalbanken…
Pengeklumme: Så går det heller ikke værre
Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger 2012 er kommet i gang med dystre overskrifter…
