metroXpress.dk

Bankbossers bonusløn var ikke skyld i finanskrisen

Bonusløn har været et bandeord, siden finanskrisen brød ud i 2008. Men i virkeligheden er de danske bankchefers omstridte bonusser uretmæssigt blevet udråbt som syndebuk – lønnen havde nemlig ingen skyld i krisen.

Foto: Colourbox

Sådan lyder resultatet af en undersøgelse, som danske forskere har foretaget, skriver Politiken fredag.

»Vi forventede egentlig, at vi let kunne påvise, at bonus- og aktieaflønning havde en stor del af skylden for alt det dårlige i bankerne, som førte til finanskrisen. Men det har vist sig overordentlig svært at påvise, at aflønningen har skylden«, siger professor Ken Bechmann fra Handelshøjskolen CBS i København til Politiken.

Undersøgelsen viser, at hovedparten af de banker, der bruger aktie- og bonusløn, først indførte dette i 2005 og især i 2006-2007.

Dermed blev de særlige lønninger indført for sent til, at de kan være årsag til krisen. »På det tidspunkt var bankerne allerede begyndt på at give de store risikable udlån, som førte til krisen.

Aktie- og bonusløn blev med andre ord indført så sent, at den ikke kan være hoveddrivkraften bag den adfærd, som førte til finanskrisen«, siger Ken Bechmann, som har lavet undersøgelsen i samarbejde med lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet, til Politiken.


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media