metroXpress.dk

Brevkasse: Spirituel indfaldsvinkel til sit lederskab – er det almindeligt?

Jeg er glad for min chef. Han er en dygtig leder, og han har en meget spirituel indfaldsvinkel til sit lederskab – er det almindeligt?
-Kristine, 33, teamleder

Kære Kristine
Du har en dygtig chef – resultaterne tæller. Jeres chef er jo som de fleste andre mennesker i en situation, hvor inspiration fra for­skellige fronter kan øge evnen til at løse ‘livets opgaver’. Meditation, indiansk filosofi, østlig visdom og andet kan være en vej til at skærpe sanserne, udvide bevidst­heden og skabe ekstra dimensioner og ny indsigt i at anskue sig selv og verden på.

At blive bevidst om sit grundsyn, egosyn og menneskesyn er et godt udgangspunkt også for en leder. At være en god leder vil ud over fagligheden også være at kunne udvise ‘kærlighed’ til sine medarbejdere og ville dem det godt. Din chef har fundet sin vej til at være en god leder.

Respekt for, at han arbejder med sig selv og sit lederskab. Jo, det er mere almindeligt også for ledere at finde sit grundlag via spirituelle indfaldsvinkler.

Der er to personer i vores teamgruppe, der konstant er på nakken af hinanden og i direkte konflikt. Det giver en frygtelig dårlig stemning og faglig usikkerhed. Hvad gør vi?
Vibeke, 43, indkøbsassistent

Kære Vibeke
Ja, desværre er det ofte sådan, at enkeltpersoner  med dårlige vibrationer kan ødelægge ‘livet’ for de mange. Det, du gør, er at tage en samtale med jeres leder og bede om, at der bliver taget affære og få tilknyttet en neutral person, som professionelt kan rådgive om konflikthåndtering.

I de tilfælde, hvor jeg selv har været konsu­lent i sådanne processer, viser det sig ofte, at det er kommunikationsbrist/misforståelser, der er årsagen, og som kan være ret bana­le. Det drejer sig om gennem samtaler med de implicerede at finde frem til kernen til konflikten – og det er ikke altid lige nemt.

Ofte er der ikke en erken­delse af, at konflikten eksisterer. Det skal løses hurtigt. Det er vigtigt.

Godt, du tager initiativet.

Annette Duch Gronemann, karrierecoache og konsu­lent i talentudvikling hos Talent­agent.dk – en kandidatbank for ledere og specialister, der vil videre i karrieren –  svarer på spørgsmål om job, karriere, personlig udvikling og rekruttering. Få svar i avisen eller via e-mail. Din identitet vil være anonym i avisen. Send spørgsmål til Jobogkarriere@talentagent.dk


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

  • Ingen relaterede artikler
  • http://comunize.com Michall Helmbæk

    Hvor er det bare godt at høre at spiritualitet er kommet mere ind i det danske erhvervsliv. Det er vejen til indre ro, og ingen stress på arbejdsmarkedet, hvis vi mærker vores tilstedeværelse og andre endnu mere…. The way to go!

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media