metroXpress.dk

Brevkassen: Spørg om penge og privatøkonomi

Chefredaktøren fra ‘Penge og Privatøkonomi’, be­svarer hver anden onsdag spørgs­mål om privat­økonomien.

Søren Verup, chefredaktør fra ‘Penge og Privatøkonomi’

Send spørgsmål til: penge@metroxpress.dk.

Er det rigtigt, at skattefradra­get for a-kasse-kontingentet er begrænset til maksimalt 3.000 kroner?
Nej. I regeringens genopretningspakke fra juni 2010 er der kommet et maksimum over fradraget til fagfore­ningskontingent på 3.000 kroner.
Der er stadig fuld fradragsret for bidrag til a-kasse og efterlønsbidrag. Hvis du betaler mere end 3.000 kroner årligt til din fagforening, kan du altså i år maksimalt trække 3.000 kroner fra i din skat.
Det kan dermed være en øko­nomisk fordel at skifte til en fagforening, der koster mindre end 3.000 kroner om året. Det kan for eksempel være Det Faglige Hus eller KRIFA.

Hvordan sælger jeg mit hus billigst muligt?
Det billigste er selv at agere ejendomsmægler, men det kræver en stor indsats at præsentere boligen på nettet, skaffe alle de oplys­nin­ger og dokumenter, som køber kræver, samt servi­cere kø­ber i forbindelse med hand­lens gennemførelse.
Du kan hos Boligone.dk, Boligtilbolig.dk, Robinhus.dk og hos EDC købe en lavpris-mæglerpakke til cirka 30.000-35.000 kroner, som gør alt for dig undtagen at fremvise boligen.
Dertil kommer udgifter til foto­graf, tilstandsrapport, energimærke og diverse dokumenter. Så alt i alt kan du sælge et hus til cirka tre millioner kroner for mel­lem 50.000 og 60.000 kroner.

Hvornår skal jeg flytte for at spare skat?
Det er lovpligtigt at melde flytning senest fem dage efter, at du reelt er flyttet.
Hvis du flytter inden den 5. september 2010, skal du i 2011 betale skat til din nye kommune. Hvis du flytter efter denne dato, skal du betale skat til din tidligere kommune.
Du kan dermed planlægge din flytning, så du sparer skat i 2011.

Jeg har 500.000 kroner, hvad bør jeg kunne få i rente for dem?
Du bør kunne få helt op til tre procent, hvis du binder pengene i et år.
Tjek mulighederne for gode renter på Penge.dk, Banktorvet.dk og Mybanker.biz.


På forsiden lige nu

Klumme: Faldende boligpriser er en mulighed

Ulrikke Ekelund er uddannet økonom (cand.polit.) fra Københavns Universitet. Før BRFkredit har hun arbejdet i Økonomiministeriet og Nationalbanken…

Pengeklumme: Så går det heller ikke værre

Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger 2012 er kommet i gang med dystre overskrifter…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media