metroXpress.dk

Byg din egen dildo

Tidligere direktør åbner netfirma, hvor kunderne kan designe deres helt personlige luksus-sexlegetøj

Først var der Build a Bear, hvor børn designer deres helt egen yndlingsbamse. Nu er konceptet også kommet til legetøj for voksne. Hos det nystartede netfirma Build a Secret kan kvinder – eller deres mænd – designe deres helt egen yndlingsdildo eller -vibrator.

dinakesic

Dina Kristina Kesic fik ideen til sin byg en dildo-forretning under et restaurantbesøg sidste sommer. Foto:Camilla Malling Laksø

De legesyge kan vælge mellem for­skellige materialer, former, farver, og sande vibrator-liebhavere kan få lagt tre diamanter og en personlig inskription ind i legetøjet. Men så kan en vibrator leveret i en luksusboks også løbe op i 3.648 kroner – uden batterier.

Det er Dina Kristina Kesic, 36 år og tidligere direktør i et erhvervscenter, der har valgt at sige sit gode job op for realisere sin idé, som blev født under et restaurantbesøg sidste sommer.

»Min veninde tog en tandstik med en nubret overflade frem. Vi kunne ikke lade være med at grine, for det lignede alt andet end en tandstik. Hun gik på toilettet, og henne ved døren så jeg en dreng med en bamse, der fik mig til at tænke på Build a Bear-konceptet. I det øjeblik fik jeg ideen til Build a Secret,« siger hun.

Også sexolog Joan Ørting vurderer, at der er et marked for Build a Secret.

»Det kan lyde dyrt, men kvinder vil gerne ofre noget på sig selv, og så er det jo en oplagt gave fra kæresten eller manden, som kan give sin kvinde en vibrator med diamanter og en personlig inskription til begges fornøjelse i stedet for en ring med diamanter,« siger Joan Ørting.

FAKTA: Priseksempel

Det koster den personlige luksus-vibrator for eksempel:

  • Nagi-vibrator (uden batterier): 699 kroner.
  • Farvevalg (lyserød, blomme, sort): Koster ikke ekstra.
  • Indgravering med for eksempel navn eller hilsen: 300 kroner.
  • Diamanter, tre styk på to millimeter i diameter, som lægges ind i bunden af vibratoren: 2.100 kroner.
  • Luksus-opbevaringsboks: 399 kroner.
  • Kort med personlig hilsen vedlagt: 150 kroner.
  • I alt: 3.648 kroner
  • Fem procent af omsætningen går til en organisation, der bekæmper kvindehandel.

»Jeg ville udfordre mig selv«

dinakesic

»Jeg tror på, at ting skal prøves af. Enten rammer jeg rigtigt med Build a Secret – eller også gør jeg ikke.« Dina Kristina Kesic, ejer af Build a Secret

Jobtilbuddene væltede ind, da Dina Kristina Kesic sidste år sagde sin stilling som administrerende direktør for Erhvervscenter for Etable­ring, Vækst og Udvikling i København op. Hun havde flere direktørstillinger i en række konsulentvirk­som­heder på hånden, men takkede nej til dem alle.

»Jeg har været den klassiske singlekvinde, der ma­ser derudad. Men jeg kunne mærke, at jeg ville noget andet, og derfor bevilligede jeg mig selv et år fri, hvor jeg kunne gøre noget anderledes og udfordre mig selv,« siger hun og tilføjer, at det vigtigste er at føle sig glad.

»Jeg skal have det godt og føle, at tiden er min egen, og sætte min egen dagsorden. Det er slut med at arbejde 60 timer om ugen, men jeg er stadig ekstremt ambitiøs. Info_kesicNu går ambitionen bare på, at jeg både skal have tid til mit job, min kæreste og min lidenskab for heste,« siger hun med henvisning til den nyindkøbte pura raza espanola-hest, hun netop har købt i Spanien og fået opstaldet i Hillerød.

Det var under en rejse til et stutteri i Spanien, at hun fik ro til at gøre sig fri af karriereræset og omverdenens forventninger.

»Der var så stille, at jeg ikke kunne holde det ud. Jeg var den eneste gæst på stutteriet, og den første dag ville jeg bare væk og tjekke ind på et luksushotel i stedet. Men jeg tog en overnatning, og da jeg dagen efter gik ud i staldene blandt hestene, kunne jeg pludselig mærke efter: At det var rigtigt, at jeg ikke skulle fortsætte som direktør.«

Hesten har hun døbt Nobleza, som betyder ædel og god. Det er en særlig hilsen til hendes afdøde far og samtidig de værdier, hun vil bygge sit liv og sin virksomhed på.

Af Thomas Ambrosius


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media