metroXpress.dk

Danske virksomheder køber atter IT

Danske virksomheder slipper det stramme krav om tegnebogen efter krisen.

Foto: Colourbox

Det melder den store danske IT-forhandler Atea Danmark A/S om, efter at have aflagt dets regnskab for andet kvartal 2010. Det skriver dagbladet Børsen.

Regnskabet viser, at omsætningen stiger betydeligt inden for salg af hardware; computere, servere og andre fysiske IT-anlæg. Men samtidig daler indtjeningen kraftigt, da indtjeningen på hardware langt fra står mål med priserne på andre ydelser indenfor IT-løsninger.

»Man er i danske virksomheder begyndt at bruge penge på IT igen, men det sker ganske forsigtigt,« siger Peter Trans, adm. direktør for Atea Danmark. Og danske virksomheder er blevet krævende.

»Vi skal være langt bedre til at forklare, hvorfor en virksomhed skal investere i den nye Windows, en videotelefoniløsning eller nye PC’er,« mener han. Ifølge Peter Trans er tiden løbet fra mere eller mindre bevidstløse opgraderinger.

Tallene fra Atea passer ganske godt med IDC Nordics generelle opfattelse af IT-markedet.

»Der sker mere nu end før. Min fornemmelse er, at vi ser en stigning, men det er endnu ikke overvældende,« siger senioranalytiker Anders Elbak. Prisen betaler midtmarkedet blandt IT-virksomheder, pointerer han.

Kilde: DAGBLADET BØRSEN


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

  • Ingen relaterede artikler

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media