metroXpress.dk

Peter Schütze mener danskerne tjener for meget

De høje lønninger i Danmark er ifølge Nordeas topchef i Danmark, Peter Schütze, den direkte årsag til, at mange mindre- og mellemstore virksomheder inden for industriproduktionen har mere end svært ved at overleve. Det skriver dagbladet Børsen.

pressefoto

»Vi har prøvet efter bedste evne at fægte med disse virksomheder. Vi ser på små- og mellemstore virksomheder inklusive landbrug, som har meget svært ved at få sorte tal. Hvis de kommer med fornuftige planer, prøver vi at holde dem i live. Men vi ser, at de har meget svært ved at blive lønsomme. Det skyldes, at vi har bevilget os selv ganske høje lønstigninger gennem mange år.

Lønstigningerne i Danmark har været markant højere år efter år,« siger Peter Schütze.

Han lægger ikke skjul på, at han mener, at lønudviklingen i Danmark gennem de seneste år har været alt for voldsom, og at det er den udvikling, som dansk industris mindre- og mellemstore virksomheder nu får den økonomiske straf for.

»Jeg vil meget nødig have patent på industripolitik, men det er åbentbart for enhver, at vi er ved at afvikle produktion i Danmark. Produktion er svær, og mange, mange af de virksomheder, jeg snakker med, lægger produktionen i landene omkring os såsom Ungarn, Polen ja sågar Tyskland. Men en virksomhed med 30 medarbejdere, som producerer et eller andet som underleverandør til en større virksomhed, er meget svær at flytte til Polen,« siger Peter Schütze.

Kilde: Børsen


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

  • Ingen relaterede artikler

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media