25 mia. kr. Så meget betaler danskerne sammenlagt i år for at få forvaltet pensionsopsparinger, lyder buddet fra to af landets uafhængige pensionseksperter.
Det skriver dagbladet Børsen. ‘Danskerne har godt og vel 2500 mia. kr. i pensionsopsparinger i øjeblikket, og konservativt sat, så betaler kunderne omkring 1 pct. i årlige omkostninger for at administrere opsparingerne,’ siger Gerner Abildtrup, partner i rådgivningsvirksomheden bedstpension.dk.
Jørgen Svendsen, aktuar og indehaver af virksomheden Olympic, bakker op om beregningen og understreger, at den ene procent dækker over alle omkostninger, både administration og investeringsomkostninger – i alle former for pensionsopsparinger.
Dermed er alt fra den obligatoriske opsparing i ATP, kommercielle pensionsselskaber og bankpuljer talt med.»Selvom ATP eksempelvis har lave omkostninger, så er der nogle af de andre selskaber, som næsten når op på 3 pct. i årlige omkostninger, så det er et bredt spektrum,« siger Jørgen Svendsen.
Kilde: Dagbladet Børsen
På forsiden lige nu
Klumme: Faldende boligpriser er en mulighed
Ulrikke Ekelund er uddannet økonom (cand.polit.) fra Københavns Universitet. Før BRFkredit har hun arbejdet i Økonomiministeriet og Nationalbanken…
Pengeklumme: Så går det heller ikke værre
Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger 2012 er kommet i gang med dystre overskrifter…

