Alt for mange ledere opfatter empowerment som det at give medarbejdere magt til at tage beslutninger. Og alt for mange medarbejdere betragter empowerment som det at få frie tøjler til at gøre hvad de har lyst til.

Bedre udnyttelse af medarbejdernes kapacitet
I hierarkiske organisationer som bruger mere traditionelle ”kommando og kontrol” ledelsesmetoder, udnyttes organisationens menneskelige kapacitet kun delvist, måske med 25 til 30 % af kapaciteten. Og vi ved alle hvad der ville ske, hvis virksomhedens materiel kun blev udnyttet med 25 til 30 % af kapaciteten. Hvorfor acceptere den lave kapacitetsudnyttelse hos medarbejdere. Selv om det er en af grundstenene i empowerment at give medarbejdere autoritet og ansvar til at foretage vigtige forretningsbeslutninger, er den virkelige kerne i empowerment at frigøre den viden, erfaring og motivationskraft, der allerede findes i medarbejderne, men som bliver alvorligt underudnyttet.
Empowerment er ulejligheden værd
Den vigtigste grund til at empowerment er ”nemmere sagt end gjort”, er at ledere ofte tror, at alt hvad de behøver at gøre for at skabe den nødvendige kompetenceudvikling, er at ”give teammedlemmer bemyndigelse til at tage beslutninger eller til adfærdsændringer”. Det er ikke let at skabe en empowermentkultur. Det indebærer at man handler med styrke i modgang, mens man lever med en skrøbelig balance af ansvarlighed og frihed, men det kan hjælpe enhver leder (som er villig til at foretage nogle vigtige ændringer) til at udnytte de færdigheder og den viden, erfaring og motivation der findes hos alle personer i selskabet
Empowerment giver en strategisk fordel
Empowerment er rent faktisk den avancerede ”teknologi” som skaber både de strategiske fordele, virksomhederne søger, og de muligheder, medarbejdere søger. Det er måden, hvorpå man kan inddrage teammedlemmer som forretningspartnere og på den måde afgøre virksomhedens succes eller fiasko -hvilket i dag defineres som på samme tid at være kundestyret, omkostningseffektiv, hurtig og fleksibel og i konstant udvikling. Mange af vore dages komplicerede forretningsbeslutninger kræver input fra mange mennesker, hvis beslutningerne skal være effektive. Og gennemførelsen af disse beslutninger kræver en teamindsats hvis de skal have det ønskede resultat. Kort sagt er team mere effektive end enkeltpersoner i komplicerede situationer. Et gruppe – med dens synergetiske virkning af medarbejdernes indsats – rummer mere viden og udgør en støttemekanisme for medarbejdere som prøver at handle på en selvstændiggjort måde. Men i empowermentkulturen er selvstyrende team meget anderledes end team med medbestemmelse eller delvist autonome grupper. De tager beslutninger, fører dem ud i livet og er ansvarlige for resultaterne; de kommer ikke kun med forslag. Fordi de er så anderledes, må selvstyrende team udvikles gradvist, og teamledere må lære at arbejde med og i disse effektive team.
Kilde: ”Vejen til en empowerment-kultur”, Ken Blanchard; John P. Carlos; Alan Randolph, Ventus Publishing
På forsiden lige nu
Rige bruger billig polsk arbejdskraft
Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…
Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene
Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…
