metroXpress.dk

Få kvinder i bankers topledelse

Det er næsten udelukkende mænd, der leder bankerne i Danmark. Selvom der er et flertal af kvinder i finanssektoren, er der næsten ingen kvinder i bankernes topledelse, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Der sidder blot én kvinde i direktionen i de 30 største banker, mens der er 65 mænd, viser en optælling, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget.

Den ene kvinde er Karen Frøsig, som Sydbank forleden udpegede til adm. direktør.

»Bankerne har et forklaringsproblem, når der sidder så få kvinder på direktionsgangene. En skæv kønsfordeling tyder på, at der er et problem,« siger lektor og ligestillingsforsker Lynn Roseberry fra Handelshøjskolen i København til Jyllands-Posten.

Der skulle ellers være nok kvinder at vælge imellem, idet 52 pct. af de ansatte i pengeinstitutterne er kvinder, viser tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

»Det er stærkt bekymrende. Det er ikke sådan, at der ikke findes gode kandidater. Det er også et udtryk for, at man ikke får udnyttet potentialet i mangfoldighed,« siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet, til Jyllands-Posten.


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media