metroXpress.dk

Fyrede får flere penge

De nye overenskomster på industriens område indeholder mere barsel, bedre pensionsordning og større løncheck ved fyring  Aftalen løber i to år.

Foto: Colourbox

Fremover bliver det ikke så økonomisk hårdt at miste jobbet for folk, der må på dagpenge.

De nye overenskomster mellem CO-Industri og Dansk Industri (DI) sikrer afskedigede medarbejdere 85 procent af lønnen i mindst én måned efter tre års ansættelse. Det bliver to måneder efter seks års ansættelse og tre måneder efter otte år.

»Det er helt klart den største nyskabelse, vi er blevet enige om,« lyder det fra CO-Industris chefforhandler, Thorkild E. Jensen.

Han er glad for, at det er lykkedes at blive enige om nye overenskomster i en periode med økonomisk krise. Aftalen om økonomisk godtgørelse ved fyring er for mange meget mere end dagpenge, som normalt er på cirka 16.000 kroner om måneden.

Et andet resultat af overenskomsterne er forlængelse af barselsorloven med to uger. Et tredje, at medarbejdere har ret til pension efter bare to måneders ansættelse – og ikke som i dag efter ni måneder.

De nye overenskomster gælder de næste to år.

»Det er en overenskomst, som sikrer, at danske virksomheder stadig er konkurrencedygtige, men jeg kan sige, at denne aftale er væsentlig billigere end den forrige,« siger Hans Skov Christensen, administrerende direktør i DI.

DI og CO-Industri blev enige om overenskomsterne natten til i går.

Nu skal der så forhandles hundreder af andre mindre overenskomster.


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media