Tusindvis af danskere har penge i pensionsordninger, som de enten har glemt eller aldrig har vidst eksisterede. Fænomenet er så omfattende, at det samlet drejer sig om milliarder af kroner. Det skriver Politiken onsdag.
Foto: Colourbox
»Det er ikke lavet i ond vilje, men pensionsselskaberne burde selv få ryddet op i det her. De ved godt, problemet er der, og at folk glemmer deres penge«, siger cheføkonom Carsten Holdum fra Forbrugerrådet.
Der er typisk tale om pension, som automatisk er blevet indbetalt af en arbejdsgiver i et job, som personen har haft. På et tidspunkt har personen skiftet job til en arbejdsplads, hvor man bruger et andet pensionsselskab, og så er pengene strandet i det første pensionsselskab, fordi personen ikke har taget stilling til, hvad der skal ske med pengene.
Når en pensionsordning på den måde går i stå, bliver den, hvad man i pengeverdenen kalder en fripolice. Og dem findes der mange af. Alene i landets to største selskaber, PFA og Danica, står svimlende 110 milliarder kroner således i fripolicer.
Mange af policerne skyldes, at kunderne bevidst har ladet pengene stå. Men en stor del er strandede penge, hvor kunden ikke aner, at pengene står der, oplyser PFA.
»Vi har knap 50.000 policer, hvor der står under 5.000 kroner. Det er typisk unge mennesker, der har arbejdet i supermarked i nogle år og ikke aner, at deres arbejdsgiver har indbetalt penge til pension. Og de åbner sjældent eller aldrig de breve, de får fra os«, siger salgsdirektør Peter Rosenlind-Nissen fra PFA Pension.
PFA har desuden knap 90.000 fripolicer med mellem 5.000 og 25.000 kroner. Også disse policer er så små, at en stor del af dem er penge, folk har glemt eller aldrig opdaget, vurderer Peter Rosenlind-Nissen. Det underbygges af, at over halvdelen af alle fripolicerne på under 25.000 kroner hører til kunder under 40 år.
»Vi prøver faktisk ofte at gøre folk opmærksom på det, men for en del mennesker kniber det med interessen. Hvis man er 28 år, er det ofte for abstrakt at skulle tage stilling til, hvad man skal som 65-årig«, siger Peter Rosenlind-Nissen.
Faren ved at lade pengene stå er, at de langsomt bliver spist op af gebyrer. Gebyrerne er typisk på ca. 800 kroner årligt, og det kan let overstige, hvad man får i rente. Det betyder, at tusindvis af kroner, man har arbejdet sig til, kan ende med at være væk, når de en dag skal til udbetaling.
»Vi oplever fra tid til anden kunder, som er blevet negativt overrasket over, at de har haft nogle penge stående, som er blevet mindre med årene. Det er naturligvis ærgerligt, men man må også sige, at de har haft god mulighed for at gøre noget ved det«, siger Peter Rosenlind-Nissen.
Men grunden til, at pensionsselskaberne ikke gør mere ved problemet, kan også e være, at det er en god pengemaskine for dem, vurderer ph.d. Jesper Bo Jensen, der har rådgivet finanssektoren i forbrugerforhold.
»De vil trods alt hellere have penge fra en fripolice stående og trække gebyrer, end at pengene flytter over til et andet selskab«, siger Jesper Bo Jensen.
Han mener, at selskaberne tjener uforholdsmæssigt meget på gebyrerne, som i snit er på 68 kroner om måneden – omtrent 800 kroner om året.
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…
