Bedringen i boligmarkedet er i høj grad rentedrevet, og vi må derfor forvente, at prisstigningerne flader ud i takt med, at de rekordlave renter normaliseres.
Ulrikke Ekelund er uddannet økonom (cand.polit.) fra Københavns Universitet. Før BRFkredit har hun arbejdet i Økonomiministeriet og Nationalbanken. Hver anden onsdag skriver hun en klumme, hvor hun vil forsøge at give et indblik i, hvad de seneste begivenheder i finansverden betyder for boligejerne.
Finanskrisen er ad flere omgange dømt ovre. Senest er den dømt ovre, fordi de danske aktier nu er tilbage på samme niveau, som de var før krisen. Andre gange har krisen være dømt ude som følge af, at vi igen har økonomisk vækst, at ledighedskurven er knækket, og at boligpriserne igen er begyndt at stige.
Årsagen til, at økonomien så hurtigt synes at være kommet sig over den værste økonomiske krise siden mellemkrigstiden, er, at der har været ført en overordentlig ekspansiv økonomisk politik med skattelettelser, massive rentenedsættelser med videre.
Netop det faktum, at bedring i økonomien så at sige skyldes kunstigt åndedræt, gør, at vi bør være forsigtige med de fremtidige økonomiske planer. At det forholder sig sådan, vidner et stigende underskud på de offentlige budgetter eksempelvis om. Det betyder nemlig, at staten aktuelt optager gæld. En gæld, der senere skal tilbagebetales.
Ifølge gængs økonomisk teori forholder det sig sådan, at gældstagning har betydning for de fremtidige vækstmuligheder, idet gælden jo per definition skal tilbagebetales samtidig med, at en stigende gæld alt andet lige betyder højere renter.
En tilbagebetaling af gælden kan ske på flere måder. Enten kan man sætte tæring efter næring, det vil sige gennemføre besparelser. Alternativt kan man forsøge at øge indtægterne enten ved at sætte skatterne i vejret eller ved at gennemføre reformer, der får os til at arbejde mere. Det kan eksempelvis ske ved at forkorte dagpengeperioden for ledige, skære i efterlønnen og så videre.
Da vi har skattestop, og da der er kort tid til næste folketingsvalg, synes det ikke særligt realistisk at øge indtægterne. I den forbindelse skal man huske på, at der tidligere har været regeringer, der har tabt magten ved at gennemføre traditionelt upopulære reformer. Den slags reformer er det vist kun økonomer, der synes om.
At der er udsigt til en stigende rente og en strammere økonomisk politik, gør, at vi næppe skal forvente, at boligpriserne vil stige på samme voldsomme måde, som vi eksempelvis så i 2003. Bedringen i boligmarkedet er i høj grad rentedrevet, og vi må derfor forvente, at prisstigningerne flader ud i takt med, at de rekordlave renter normaliseres. Når det er sagt, ser vi dog et stigende antal bolighandler netop nu.
Traditionelt forholder det sig dog sådan, at der er flere bolighandler i foråret end på andre tider af året. Udviklingen skal derfor ikke overdramatiseres, selv om det generelt er positivt, at boligmarkedet så småt kommer sig.
Et spørgsmål, der formentlig trænger sig på for de fleste, er så, om det er en dårlig investering at købe bolig netop nu, når man tager de økonomiske udsigter in mente? Til det er der at sige, at man ikke skal købe boliger i forventningen om, at man kan lave en hurtig gevinst. Ser man på boligmarkedet over en lang periode, vil boligpriserne følge den generelle prisudvikling. Følger man rådet om at købe bolig, fordi man ønsker at bo der, kan det faktisk vise sig at være et godt tidspunkt netop nu at handle bolig. Meget tyder nemlig på, at vi nu har set bunden.
Afgørende er det blot, at man som eventuel boligkøber sikrer sig, at man har råd til at sidde i boligen, når økonomien strammer til igen.
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…
