metroXpress.dk

iPad – Apples svar på en netbook

Så kom den endelig – iPad’en fra Apple. Alle jer, som spekulerer på, om I kan udskifte jeres tre kilo tunge bærbare computer og opgradere til en avanceret tablet her til jul, er kommet til det rette sted.

Apples iPad er allerede blevet en salgssucces. Foto: Apple

50 procent af alle solgte computere er små bærbare computere – netbooks – og nu vil Apple have en bid af dette lukrative marked.

IPad’en er, præcis som Steve Jobs siger, ‘internet direkte i din hånd’. Uanset om du skal læse e-mail, opdatere din status på Facebook eller læse en blog, kan du gøre det på din iPad. Du kan også bruge din iPad til at læse e-bøger, vise billeder og se film. Ifølge Jobs skal den udfylde det påståede tomrum mellem laptop’en og mobiltelefonen.

Fem fede apps

Air Video: Afspiller dine film og serier direkte fra computeren.
GoodReader: Giver adgang til alle dine dokumenter på for eksempel Dropbox.
IM+: Gør det muligt at chatte med MSN, Facebook, Skype eller Google talk.
IMDB: Giver information om de nyeste film.
Bloomberg: Holder dig opdateret om dine favoritaktier.En behagelig oplevelse

Den vigtigste del af iPad’en er uden tvivl skærmen, og jeg vil gerne begynde med at rose Apple for designet. Den fungerer perfekt indendørs, og den er en fornøjelse at bruge. I samspil med resten af hardwaren bliver hele brugeroplevelsen meget behagelig. Det hele kører hurtigt og uden forsinkelser, og iPad’en føles kvikkere end min iPhone 3GS, som jeg for øvrigt anvender betydeligt mindre, efter jeg har fået fingre i familiens nyeste medlem.

I solskin virker skærmen desværre mest af alt som et meget dyrt spejl. Jeg kan se mig selv og mine fingeraftryk alt, alt for tydeligt.

Ved din side hele dagen
Det er jo før sket, at vi er blevet lovet lange batteritider. Læser man 10 timer, tænker man oftest fem, hvilket jeg også gjorde denne gang. Man kunne godt tro, at batteritiden ville blive forringet af, at maskinen er så kraftig, men jeg blev meget positivt overrasket, da jeg opdagede, at den faktisk holder de lovede 10 timer. Og så er det helt fantastisk at have et produkt, som går fra standby til klar til brug på ét sekund.

Hurra for multitasking!
Da Apple lancerede iPhone, fik de skældud for, at man ikke kunne køre flere programmer samtidig, hvis man for eksempel ville lytte til musik via Spotify og surfe på nettet på samme tid. Denne begrænsning fulgte også med til iPad, og ved lanceringen i USA var det ikke muligt at multitaske, selv om det nu kunne gøres på iPhone uden problemer. Det var et stort minus, som nu er blevet udbedret, i hvert fald delvist. Ikke alle apps understøtter funktionen endnu, men det går den rigtige vej.

Det fungerer rigtig godt at skrive på iPad’en. Det virtuelle tastatur ligger størrelsesmæssigt mellem en netbook og en iPhone, og man kan uden problemer skrive længere tekster. Det er altså meget bedre end at arbejde på en iPhone, men det er knap så godt som på en almindelig netbook.

Et irritationsmoment er, at prisen på apps af en eller anden grund er steget en del. Vi er vant til at smide seks kroner for en app til iPhone, så man får et chok, når man skal betale 30-60 kroner for den samme app til iPad. Der er ikke noget revolutionerende ved disse apps i forhold til dem, som man kan få til iPhone. Her bør Apple og udviklerne helt sikkert tænke sig grundigt om.

Apple gør det igen!
Alt i alt er jeg meget tilfreds med min iPad. Brugerfladen ligner den, man kender fra iPhone, så hvis du er vant til den, vil du hurtigt føle dig hjemme. Det bliver nu heller ikke noget problem for nybegyndere, da iOS er en meget intuitiv brugerflade.

Formatet er glimrende, og størrelsen er lige tilpas. Jeg bruger den meget i sofaen, i sengen, og når jeg er på farten. Det går hurtigt at surfe, og mail-funktionen er kanon. Men når jeg skal skrive længere tekster, har jeg svært ved at finde en optimal stilling. At læse dokumenter fungerer også godt, og med læse-appen GoodReader og en Dropbox-konto kan du nemt og hurtigt få fat i dine filer.

At se film er superfedt. Jeg bruger selv appen Air Video til at streame video fra computeren, og det fungerer perfekt. Jeg købte den populære film ‘Up’ via det amerikanske iTunes, og billedet var helt i top.

Der findes ingen Flash-afspiller til iPad, men jeg har nu heller ikke savnet en. Alle de sider, jeg har besøgt, har kunnet vise video, og dem, der stadig anvender Flash, såsom SVT Play og TV4 Play, har apps, som fungerer fint og er brugervenlige. Men i bund og grund har mange af de apps, som jeg tidligere brugte til se hjemmesider med, ikke længere nogen berettigelse.

iPad eller ej?

Kan du erstatte den bærbare computer med en iPad? Det kommer an på, hvilken type bruger du er.

Den moderigtige: Du læser modeblogs, opdaterer din Facebook-side, chatter på MSN, lytter til musik og sender e-mail. Du kan sagtens klare dig med en iPad.

Den studerende: Du har visse ligheder med den moderigtige, men du skriver også længere tekster og søger efter information. Du har brug for en alsidig maskine, der kan være i tasken. Du kan klare dig med en iPad, men du får nok brug for at købe et fysisk tastatur.

Hobbyfotografen: Du tager en del billeder og bruger meget tid på at organisere og redigere dine billeder. Der findes mange programmer til dette formål på iPad, men hvis du er vant til at arbejde i Lightroom, bliver det svært at finde noget lignende.

Den avancerede bruger: Du er programmør, webdesigner eller arbejder meget med at redigere video. iPad’en kan fungere som et komplement i dit arbej-de, men den kan helt sik-kert ikke erstatte computeren.

Den ældre: Du bruger computeren til at betale regninger, læse nyheder og se, hvad børnebørnene har for på Facebook. Du er måske også interesseret i at læse bøger, og en gang imellem har du brug for hurtigt at finde en opskrift i køkkenet. En iPad passer perfekt til dig.


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

  • http://www.invalescoinvest.dk/ lån uden sikkerhed

    yep den ville være perfekt hvis man altså bare kunne bruge den som computer.

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media