Den økonomiske og finansielle krise kvæler lysten til at stifte egen virksomhed.
Men nu advarer eksperter mod at blive grebet af mismod over det seneste års noget nær halvering i danskernes iværksætterlyst.
Det skriver dagbladet Børsen.
En ny omfattende analyse af iværksætterlysten, baseret på data fra den store årlige Global Entreprenuership Monitor (GEM-Rapporten), viser nemlig, at betingelserne for at starte ny virksomhed i Danmark aldrig har været bedre.
Rapporten bliver offentliggjort i morgen. Ifølge rapportens hovedforfatter, lektor Thomas Schøtt, findes der i dag et stort uforløst potentiale for dansk iværksætteri.
Det venter på at blive udløst, i takt med at der igen kommer gang i væksten og – endnu mere akut – at der bliver gjort noget for at løse op for den fortsat ødelæggende kreditklemme.
»Helt afgørende for at få udnyttet det store potentiale er, at der bliver løst op for kreditklemmen, så bankerne igen bliver villige til at låne ud til iværksætterne,« fastslår Thomas Schøtt.
Ifølge den nye analyse er rammebetingelserne for at grundlægge egen virksomhed i Danmark blevet forbedret på ni ud af 15 mulige områder, og kun tre områder er gået tilbage.
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…
