Danskerne har drukket flere juleøl i år end i 2008.
Mens det samlede danske ølsalg er gået markant tilbage i år, drikker danskerne flere øl i højtiderne, skriver Business.dk. 
Carlsberg har brygget et par procent mere juleøl i år end sidste år, og bryggerikoncernen kan nu melde alt udsolgt på nær Tuborg Julebryg. Her er der et lille lager tilbage, der formentlig er ude i butikkerne før nytår.
»Vi har de sidste rester af Tuborg Julebryg tilbage, mens vi må melde alt udsolgt af C47, Jacobsen Golden Naked Christmas Ale og Semper Ardens Christmas Ale. Det kan dog stadig være muligt at finde nogle af øllene i butikkerne,« siger Carlsberg Danmarks administrerende direktør, Jesper Jørgensen, til Business.dk
Selv om nogle af mærkerne har været udsolgt i flere dage, har mange forhandlere formentlig juleøl på lager til nogle dage endnu. Under alle omstændigheder må Carlsberg nu afvise forhandlere, der for eksempel efterspørger den eksklusive juleøl Semper Ardens Christmas Ale.
På forsiden lige nu
Klumme: Faldende boligpriser er en mulighed
Ulrikke Ekelund er uddannet økonom (cand.polit.) fra Københavns Universitet. Før BRFkredit har hun arbejdet i Økonomiministeriet og Nationalbanken…
Pengeklumme: Så går det heller ikke værre
Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger 2012 er kommet i gang med dystre overskrifter…
