metroXpress.dk

Juleshopping i London til historisk lave priser

Denne jul er det rigtig billigt at flyve til London i og handle julegaver på grund af lavt pund og billige flybilletter.

Krisen kradser og julegavebudgetterne skal strække længere, men det betyder ikke, at trangen til lidt selvforkælelse og hygge med julegaveindkøb er blevet mindre. Og på grund af det historisk lave engelske pund er der lige nu masser af besparelser at hente i Londons overflødighedshorn af eksklusive stormagasiner, high street shops og lækre boutiques.  Her finder man alt. Til hele familien og til enhver smag og pengepung.

SHOPPING I LONDON:

Joseph butikkerne – Shoppemekka med alle de bedste brands på ét sted, 23 Old Bond Street m.fl.

Topshop – Hip engelsk high street fashion, når den er allerbedst, 214 Oxford Street.
–––
Hoxton Boutigue – Unikt mix af internationale designere, 2 Hoxton Street.

Jo Malone – Skønne parfumer, 150 Sloane Street

Tricia Guild – Queen of interior, 277 Kings Road.

Paul Smith Furniture Shop – mix af moderne design og vintage møbler iklædt tekstiler i den populære designers karakteristiske stil, 9 Albermarle Street

Ladurée at Harrods – Fantastiske franske makroner, fyldt chokolade – ren Sex & The City style.
Kagerne kommer naturligvis i Christian Louboutin æsker, 87/135 Brompton Road.

Wine & Dine

Beach Blanket Babylon Notting Hill – Luksushippie restaurant med masser af atmosfære og sand på gulvet, 45 Ledbury Road.

For hele familien

Stå på skøjter ved Tower of London – historie og fornøjelser i ét.
Fra 21. november 2009 til 10. januar 2010.

Svip-tur eller miniferie

’London by Christmas’ er en smuk og stemningsfuld oplevelse. Byens og butikkernes fantastiske juleudsmykninger stråler om kap ledsaget af julesang og særlige julearrangementer. Samtidig frister butikkerne med masser af attraktive tilbud på alt fra internationale luksusbrands, high street fashion til produkter, som i forvejen er billigere end i Danmark, fx bøger, CD’er og DVD’er. Så hvad enten du er til en hurtig og effektiv ud & hjem samme dag tur med veninden eller en miniferie med kæresten, er der masser af oplevelser og økonomiske fordele at hente i London.

6 daglige afgange til London Heathrow

British Airways flyver fra København til London Heathrow 6 gange dagligt. Planlægger man en éndagstur kan man for eksempel flyve fra København kl. 8.10 og være tilbage kl. 21.25.

Fra Heathrow til Oxford Street på 20 minutter

Heathrow er den af Londons 4 lufthavne, der ligger nærmest city. Afhængigt af temperament er der forskellige transportmuligheder fra Heathrows Terminal 5 til London centrum. Den hurtigste er Heathrow Express, som kører til Paddington Station på blot 15-20 minutter – optimalt når man er på éndagstur eller bare ikke vil spilde tid på transport.

Det lave pund gør det billigere at købe julegaverne i London.

Det lave pund gør det billigere at købe julegaverne i London.



På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media