metroXpress.dk

Kapitalfond sælger aktiepost i Netcompany

Kapitalfonden Axcel har solgt sin majoritetsaktiepost i it-selskabet Netcompany. Køberen er ledelsen i Netcompany, oplyser Axcel.

Axcel købte op i Netcompany tilbage i 2006. Og det har været en god investering. Siden er omsætningen tredoblet, og indtjeningen har også udviklet sig flot:

- Derfor fandt vi, at tiden var inde til et salg, siger Jacob Thygesen, der er partner hos Axcel og ansvarlig for investeringen i Netcompany.

Investeringen var allerede efter knap to års ejerskab fuldt tilbagebetalt. Og Jacob Thygesen siger, at Netcompany på alle måder har levet op til de forventninger, man havde.

Også hos Netcompany er der stor tilfredshed med aftalen med Axcel.

- Axcel har været en professionel, konstruktiv og behagelig samarbejdspartner, siger Carsten Gomard, der er direktør i Netcompany, og fortsætter:

- Vi kan i dag løse meget store it-projekter, fordi vi konstant har udviklet og rekrutteret nogle af de bedste it-konsulenter i Danmark, og med den nye aftale, får vi i endnu højere grad mulighed for at fastholde de bedste folk, siger han.

Netcompany er en af Danmarks førende it-konsulentvirksomheder. Selskabet, der har 236 medarbejdere, ledes af Carsten Gomard, Claus Jørgensen og Andre Rogaczewski.

København, /ritzau/


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

  • Ingen relaterede artikler

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media