metroXpress.dk

Kinesere topper liste over rigeste kvinder

Flere end halvdelen af de 20 (selvskabte, red.) rigeste kvinder i verden er kinesere. Deres gennemsnitlige formue er større en talkshowværten Oprah Winfreys og Harry Potter-forfatteren J.K. Rowlings.

De tre rigeste kvinder i verden er også kinesere. Øverst på listen ligger papirgenbrugsdronningen Zhang Yin, der har en personlig formue på 5,6 milliarder dollar ifølge det Shanghai-baserede Hurun Report.

- Der er intet andet land, der bare kommer tæt på at nærme sig de selvskabte kvinder i Kina. De er nu på alle måder foran alle andre lande, siger Rupert Hoogewerf, der har indsamlet økonomisk data til Hurun Report.

De 11 kinesere, der optræder på listen over de 20 rigeste kvinder, har en gennemsnitlig formue på 2,6 milliarder dollar. Winfrey, der ligger nummer ni på listen har en formue på 2,3 milliarder dollar.

J.K. Rowling, der ligger på en 20. plads, har en formue på en milliard dollar.

Listen over rige kvinder inkluderer tre milliardærer fra henholdsvis USA og Storbritannien samt en enkelt fra hver især Rusland, Italien og Spanien.

Den rigeste ikke-kinesiske kvinde på listen er Rosalia Mera, der står bag den spanske tøjkæde Zara. Hendes formue er på 3,5 milliarder dollar.

Beijing, /ritzau/AFP


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

  • Ingen relaterede artikler

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media