Der er sagt og skrevet meget omkring afdragsfrie lån igennem det sidste halve til hele år. Det meste af den debat har imidlertid været ganske teoretisk.
Eksempelvis anføres det ofte, at det er vigtigt, at førstegangskøbere afdrager på deres gæld, idet de så har et værn mod at blive teknisk insolvente. Det er et rigtigt skrivebordsargument. Således går der mange år, før førstegangskøbere har afdraget så meget på deres realkreditgæld, at afdragene eventuelt ville kunne modsvare et ejendomsprisfald som følge af stigende rente. Hertil må det anføres, at hvis der er nogen, der i virkeligheden har glæde af afdragsfrihed, så er det førstegangskøberne, idet de har mulighed for at afvikle den dyrere efterfinansiering hurtigere.
Afdragsfrihed er således med til at give førstegangskøberne mulighed for at få en bedre og sundere økonomi. Hvorvidt førstegangskøberne griber denne mulighed, er i høj grad op til dem selv. Et realkreditin-stitut har sammenfaldende interesser med boligkøbere. En nuance, der ofte glemmes i debatten. Såfremt boligejeren ikke kan tilbagebetale sit lån, så hænger realkreditinstituttet nemlig på den. Realkreditinstituttet har derfor alle mulige incitamenter til at give den rådgivning, der giver den bedst mulige boligøkonomi, men hvorvidt bolden gribes, er i sidste ende op til boligejerne.
Der er meget, der tyder på, at finanskrisen har ændret på folks opfattelse af at have gæld og vigtigheden af, at man sparer op. En direkte konsekvens af finanskrisen er eksempelvis, at danskerne sparer op som aldrig før. I BRFkredit har vi fået foretaget en YouGov-undersøgelse, der viser, at de boligejere, der angiver, at de sparer op, lægger cirka 4.000 kroner til side om måneden. Det kan man vel at mærke få en del afdrag for, hvis man har et ønske om at afdrage noget mere på sin realkreditgæld.
Faktisk svarer det til, at man kan afvikle en gæld på en million kroner på under 20 år, hvis man også bruger de løbende rentebesparelser til at afdrage med. Der er meget, der tyder på, at boligejerne generelt har øget deres fokus på at nedbringe gælden. 68 procent af de adspurgte i undersøgelsen siger nemlig, at det er vigtigt at afdrage noget mere på realkreditgælden. Tilsvarende er det knap 30 procent, der aktuelt er villige til at flytte noget af deres opsparing, således at de afdrager mere frem for at spare op på anden vis. Konklusionen er derfor rimelig klar: Boligejerne har i stigende grad fokus på at nedbringe deres gæld, og de har råd til det.
Det betyder også, at færre vil bruge afdragsfrihed på en ‘forkert måde’ i fremtiden, hvorfor en regulering af afdragsfrihed kun vil fratage de nyeste generationer på boligmarkedet en oplagt mulighed for at få en bedre boligøkonomi.
Ulrikke Ekelund er uddannet økonom (cand.polit.) fra Københavns Universitet. Før BRFkredit har hun arbejdet i Økonomiministeriet og Nationalbanken. Hver anden onsdag skriver hun en klumme, hvor hun vil forsøge at give et indblik i, hvad de seneste begivenheder i finansverdenen betyder for boligejerne. Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.
På forsiden lige nu
Rige bruger billig polsk arbejdskraft
Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…
Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene
Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…
