Mens vi i Danmark er optaget af at vælge vores politikere, er politikerne i det meste af Europa optaget af et valg, de selv skal træffe. Eller de burde i hvert fald være det. Gældskrisen er nemlig ved at presse Europa ud i en situation, hvor der virkelig skal træffes nogle ubehagelige valg. Hvordan de håndterer den situation, kan meget nemt komme til at gøre forskellen på, om også tusindvis af danskere beholder deres job.
Las Olsen er privatøkonom i Danske Bank
Problemet er efterhånden gammelkendt. En stribe lande, der er med i euroen, har så meget rod i deres offentlige finanser, at der er tvivl om, om de vil kunne betale deres lån tilbage til tiden. Klart sløjest står det til i Grækenland, der har levet over evne i årevis og skjult det ved at fifle med stati-stikkerne. Meget alvorligt er det også i Irland og Portugal. Og hen over sommeren har der også meldt sig en ganske alvorlig tvivl om, hvordan det egentlig skal gå med Spanien og Italien.
Og hvad kommer det så os ved? Umiddelbart ikke særlig meget. De færreste danskere har penge til gode hos den græske stat. Hvis grækerne ikke kan betale deres regninger, bliver der økonomisk kaos i Grækenland, for staten vil selvfølgelig få meget svært ved at låne nye penge.
Det lokale bankvæsen vil stå over for et sammenbrud. Måske må landet endda finde en måde at forlade euroen på. Produktionen vil falde, og arbejdsløsheden stige. Men fordi Grækenland er så lille og langt væk, vil det ikke give os de store problemer direkte.
De lande, der ligger tættere på, vil blive hårdere ramt. Mange banker i Europa har penge i græske statsobligationer, og mange har en betydeligt større samhandel med Grækenland, end vi har. Men den helt store fare er, at der kommer flere sammenbrud. I Irland, Portugal og – helt katastrofalt – Italien og Spanien. Så står Europa i en ny finanskrise, der vil koste tusindvis af job, også her.
Derfor har politikerne gjort en hel del for at undgå sammenbruddet. På forskellig vis har de andre eurolande lånt penge videre til dem i krise ved en stribe af redningspakker. Men lånene er hele tiden kun nok til at udskyde snarere end løse problemet. Det valg, der tegner sig, er: Lad lande i krise bukke under, eller lad de stærke lande garantere helt for de svage.
Det sidste er uacceptabelt for mange vælgere i for eksempel Tyskland, men det første vil koste alle meget dyrt. Måske kan der stadig findes en mellemvej. Men vi må alle håbe, at politikerne ved, hvad de gør, når de leder efter den.
Las Olsen er uddannet økonom (cand.polit.) fra Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet som økonom i Nordea, som økonomisk journalist på Berlingske Tidende og som analytiker i analysefirmaet Morningstar. I Danske Bank arbejder Las Olsen især med at analysere danskernes privatøkonomi. Klummen vil handle om økonomi i det daglige. Det kan være alt fra finanskrisen til prisen på letmælk, men set ud fra, hvad det betyder for husholdningsbudgettet.
Klummen er udelukkende et udtryk for skribentens egen holdning
På forsiden lige nu
Rige bruger billig polsk arbejdskraft
Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…
Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene
Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…
