metroXpress.dk

Klumme: Har du overvejet en rentebuffer?

Det er en direkte konsekvens af at afvikle gælden efter annuitetsprincippet. Låntagere med afdragsfrihed bør opbygge en større økonomisk buffer til at modstå et renteudsving.

Ulrikke Ekelund, chef-økonom BRF-Kredit. Klummen er udelukkede udtryk for skribetens egen holdning.

Det er svært at spå – og i særdeleshed omkring renten. Et er dog sikkert: Den korte rente er aktuelt i et historisk lavt niveau, hvorfor det nærmest er givet, at renten på et tidspunkt skal stige. Den historisk lave rente har fået mange til at vælge rentetilpasningslån med årlig rentefast-sættelse. Er du en af dem, bør du måske overveje, hvordan en renteændring påvirker din økonomi. Renten er godt nok vigtig, men den er ikke så vigtig, at almindelige menneskers økonomi skal baseres på udsving i den.

Aktuelt er den korte rente på et niveau om-kring en procent. For bare halvandet år siden var den over fem procent. Det understreger, at der er store udsving i den korte rente og specielt i disse tider, hvor der løbende opstår usikkerhed omkring udviklingen på de finansielle markeder.

Netop det forhold, at den korte rente svinger relativt meget over tid, gør, at det er vigtigt, at man indretter sin økonomi på en måde, hvor det, at ens husleje pludselig stiger, ikke betyder det store. Måden, man kan gøre dette på, er ved at opbygge en økonomisk buffer. Spørgsmålet  er så, hvor stor denne buffer skal være.

Der er ikke mange, der forventer, at den korte rente lige med det samme skal op i fem procent igen. Det ændrer dog ikke ved, at vi må forvente, at verdens centralbanker vil påbegynde en normalisering af de lave renteniveauer i takt med, at økonomierne viser tegn på bedring.

Tager man udgangspunkt i et lån på en million kroner – så kan du eventuelt selv gange op efter behov – betyder en rentestigning på et procentpoint, at den månedlige ydelse efter skat stiger med 250 kroner om måneden efter skat, hvis man betaler afdrag.

Umiddelbart lyder det ikke af meget, men over tid bliver der alligevel tale om en del penge. Over året er der tale om en ekstraudgift på knap 3.000 kroner. Har man et afdragsfrit lån, er der tale om mere end dobbelt op. Dermed vil en rentestigning på et procentpoint medføre en øget udgift på 550 kroner om måneden efter skat. Det giver en årlig omkostning på 6.600 kroner.

Årsagen til, at afdragsfrie lån er mere følsomme med hensyn til renten, er, at når renten stiger på et lån med afdrag, nedsættes det årlige afdrag en smule. Det er en direkte konsekvens af at afvikle gælden efter annuitetsprincippet. Låntagere med afdragsfrihed bør opbygge en større økonomisk buffer til at modstå et renteudsving.  For selv om der ikke er nogen forventning om det, kan den korte rente nemlig stige voldsomt. Man kan for eksempel fravælge sommerferien de år, hvor renten er høj, eller man kan lægge en smule af den løbende besparelse til side hver måned. På den måde kan man skabe sig en buffer således, at et enkelt renteudsving ikke får lov til at slå ens økonomi i stykker.


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media