Når efteråret sætter ind, er det næsten en selvfølge, at økonomer og andet godtfolk begynder at tale om, at boligejerne skal krybe ud af rentekurven og søge rentely.
Ulrikke Ekelund, cheføkonom i BRFKredit.
Årsagen er, at i takt med, at efteråret sætter ind, skal flere og flere boligejere forholde sig til, hvad der skal ske med deres rentetilpasningslån i forbindelse med rentetilpasningen. De historiske erfaringer viser, at langt de fleste boligejere med rentetilpasningslån vælger at være passive og ikke ændre på deres låneprofil. Samme tendens vil vi formentlig også se i år.
Årsagerne hertil er formentlig mange. Eksempelvis er det notorisk svært at spå om renten. Det har mange boligejere, der har lyttet til økonomer gennem tiderne, måttet sande. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at renten nu er så lav, at al sandsynlighed over tid taler for, at renten fremadrettet skal stige.
Så selv om man måske er blevet lidt træt af at høre på økonomer, der ser i krystalkuglen som en anden Hexia de Trick og forudser stigende renter, er der meget, der taler for, at det aktuelt kan betale sig at lytte efter disse profetier.
En anden ting, der formentlig holder mange tilbage for at søge rentely, er, at det ofte er forbundet med omkostninger at krybe ud ad rentekurven, blandt andet fordi renten på et fastforrentet lån er noget højere end på et rentetilpasningslån. Men det behøver imidlertid ikke at være sådan. Der er nemlig flere måder at søge rentely på.
Har du eksempelvis et F1-lån med afdrag, vil din månedlige ydelse falde med cirka 750 kroner om måneden per lånte million kroner efter skat, hvis du vælger ikke at betale afdrag på det nye fastforrentede lån. Ja, du læste rigtigt, det bliver ‘billigere’ at få fast rente, og alle omkostninger er medregnet.
Pointen er, at du nu har fast rente, men til gengæld afvikler du ikke længere på din gæld. I princippet bruger du noget af dit afdrag til at få sikkerhed i din privatøkonomi. På den måde kan et tilfældigt udsving i renten ikke slå bunden ud af din økonomi. De sparede penge kan du så lægge til side og eventuelt bruge til afvikling af anden dyr gæld.
Alt i alt vil det sikre din privatøkonomi mod tilfældige renteudsving. Og vælger man at være særligt avanceret, kan man endda foretage en såkaldt restgældsreduktion og barbere af sin gæld, den dag renten stiger. Det gør man ved at lave en konvertering – det kræver dog, at man er aktiv og holder øje med udviklingen i kurserne på sit lån.
Så der er lidt arbejde i fidusen. Det forholder sig nemlig sådan, at når renten stiger, falder kursen på de bagvedliggende obligationer. Som en tommelfingerregel kan man skære op mod 15 procent af sin restgæld ved en rentestigning på et procentpoint, når vi taler om et fastforrentet lån med fire procent i rente.
En sådan manøvre vil typisk nedbringe din gæld med mere, end hvad du kan nå at afdrage i den periode, hvor du ellers ville have afdraget med dit rentetilpasningslån. Ønsker du at foretage aktiv gældspleje, er det i øvrigt en ekstra fordel ikke at betale afdrag, idet de afdragsfrie obligationer er mere kursfølsomme ved en rentestigning end obligationer med afdrag.
På forsiden lige nu
Rige bruger billig polsk arbejdskraft
Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…
Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene
Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…
