Ulrikke Ekelund, cheføkonom i BRFKredit.
Danskernes lånelyst via forbrugerkreditter er stigende, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er et klart tegn på, at vi stille og roligt er på vej ud af den finansielle krise. For første gang, siden finanskrisen indtraf, er danskernes lånelyst uden om banker og realkreditinstitutter opadgående. Det er første gang i otte kvartaler, at udlånet har været stigende. Udlånet på de såkaldte forbrugerkreditter steg med en procent i fjerde kvartal. Alt i alt har danskerne samlet set gæld for lige knap 19 milliarder kroner i form af forbrugerkreditter. Heraf er 48 procent blankolån (lån uden sikkerhed), 37 procent er købe- og kontokort, og de resterende 15 procent er lån med sikkerhed.
Udlånet via forbrugerkreditter har typisk en pæn sammenhæng med konjunkturerne, idet det er en forholdsvis dyr låneform sammenlignet med bank- og realkreditlån.. Det vil være nærliggende at tro, at stigningen i udlånet, når den nu kommer i fjerde kvartal, skyldes, at danskerne i en vis grad har holdt jul ‘på klods’. Det kan ikke afvises, men i den forbindelse bør man holde in mente, at julehandlen faktisk var lidt skuffende i 2010. Desuden bruger danskerne typisk kontokort, når der skal købes lidt større ind af varige forbrugsgoder som fladskær-me, hårde hvidevarer og computere, og når det gerne må gå lidt stærkt med at få bevilliget kreditten. For de fleste er det vist forholdsvist sjældent, at denne type af varer finder vej ind under juletræet. Derfor tolker jeg udviklingen som, at der er tegn på, at ‘muldvarpen’ oftere kom op af lommen i fjerde kvartal 2010 sammenlignet med tredje kvartal. Det er faktisk godt nyt og udtryk for, at finanskrisen stille og roligt er ved at sakke bagud i danskernes bevidsthed.
Igennem finanskrisen var forbrugerkreditter på tilbagetog. Årsagerne hertil er flere. Dels sparede danskerne mere op og var i det hele taget mere bekymrede omkring privatøkonomien frem for under højkonjunkturen, hvor forbrugerkreditterne toppede. Dels skete der naturligt også en vis kreditstramning hos udbyderne som følge af en højere pris på kapital på lånemarkedet blandt låneudbydere. Renterne er siden faldet, og lånemarkederne er løsnet op. Det bevirker, at det formentlig igen er blevet nemmere at få bevilliget en forbrugerkredit, når fristelsen presser sig på i storcenteret.
Generelt er der en tendens til, at danskerne er mindre bekymrede over, hvad de betaler i rente, når der er højkonjunktur, og vælger derfor nemmeste løsninger frem for de billigste. Den adfærd har ændret sig i takt med, at finanskrisen har sat ind. Det er derfor et tegn på bedre økonomiske vinde, at danskerne nu igen har mod på at låne via forbrugerkreditter. I den forbindelse er det dog også værd at holde fast i proportionerne. Som nævnt skylder danskerne 19 milliarder kroner på forbrugerkreditter. Tilsvarende har danskerne lån for 433 milliarder kroner i bankerne og for 1.382 milliarder kroner hos realkreditinstitutterne. Danskerne låner altså først og fremmest de steder, hvor det er billigst at låne.
Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning
På forsiden lige nu
Rige bruger billig polsk arbejdskraft
Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…
Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene
Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…
