De store prisfald på boligerne igennem de sidste par år kombineret med rekordlave renter, skattelettelser og generelt stigende indkomster betyder, at der for tiden er flere, der har fået blod på tanden med hensyn til at købe bolig. Konsekvensen heraf kan vi direkte spore i en stigende aktivitet på boligmarkedet. Hvis du selv overvejer at realisere drømmen om eget hus, er det vigtigt, at du ser dig godt for, så du undgår at blive overrasket over uforudsete udgifter.
Ulrikke Ekelund, cheføkonom i BRFkredit
Den første og mest oplagte ting, der er værd at holde fast i, er, at de rekordlave renter, vi for tiden er begavet med, ikke er kommet for at vare evigt. Det betyder, at køber du en bolig og finansierer den med rentetilpasningslån, er det vigtigt, at du husker at lægge til side, så du har en buffer, når renterne igennem året vil begynde at normalisere sig igen.
Selv om mange er bevidste om dét, kan det ikke kan nævnes for meget.
En anden udgift, de færreste har fokus på, er faktisk ejendomsskatten – eller grundskylden, som den hedder i daglig tale. Grundskylden er den eneste skat, hvor vi ikke har skattestop, men et skatteloft. Et skatteloft betyder, at skatten løbende kan stige, hvilket blandt andet er en følge af, at grundværdierne har været stigende. Herudover er der mange kommuner, der er så presset rent økonomisk, at de løbende er nødsaget til at sætte grundskyldspromillerne op. Alt i alt betyder dette, at grundskylden nu mange steder er den vigtigste og dyreste skat for boligejerne. I godt hver tredje kommune betaler den gennemsnitlige boligejer med et parcelhus på 140 kvadratmeter således mere i grundskyld end i ejendomsværdiskat.
Der er også en anden og ganske betydelig hage ved, at der kun er skatteloft på grundskylden. Det er, at der udsigt til at selve grundskyldsbetalingen skal stige i mange år frem. Det skyldes, at skatteloftet kun giver et loft over, hvor meget betalingen må stige år for år, men ikke for hvor meget den alt i alt må stige. Det betyder, at i de store byer rundt om i landet er der udsigt til en stigende grundskyldsbetaling de næste mange år som følge af de kraftigt stigende grundværdier. Efterslæbet er endda så stort, at selv hvis man tager højde for, at grundværdierne aktuelt er faldende, vil der mange steder være ekstraregninger i mere end 10 år frem! Og det er altså ikke småpenge, vi taler om. Flere steder betaler den gennemsnitlige husejer nemlig 15.000-20.000 kroner om året i grundskyld, men vil over tid op og skulle betale hele 30.000-40.000 kroner om året alt efter, hvor man bor.
Det er derfor et godt råd at undersøge, hvordan skattebetalingerne kan ventes at udvikle sig i det område, hvor du overvejer at købe bolig. Du kan allerede nu beregne, hvor stort efterslæbet er på den bolig, du måske har kig på – alternativt kan din rådgiver formentlig hjælpe dig. I så fald kan du få en idé om, hvor meget du fremadrettet bør lægge til side, hvis du ikke vil i problemer med skatte-
far.
På forsiden lige nu
Rige bruger billig polsk arbejdskraft
Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…
Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene
Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…
