Selv om der stadig gives ulige løn for lige arbejde i Danmark, får diskriminationssager lov at dø i stilhed. Ny undersøgelse fra HK viser, at hver tredje kvinde, der udsættes for uligeløn, ikke gør noget ved det
Kvinder er alt for dårlige til at tage opgøret med chefen, når de opdager, at de får for lidt i løn. Det viser en undersøgelse fra HK. FOTO: colourbox
Selv om uretfærdigheden brøler kvinderne ind i ansigtet, vælger mange at lukke ørerne og arbejde videre. En ny undersøgelse, lavet af HK’s Arbejdsliv- og Analyseafdeling blandt 11.500 af forbundets medlemmer, viser, at hver tredje, der er udsat for uligeløn, vælger ikke at gøre noget.
»De er usikre og tænker puha, hvad nu hvis det går ud over forholdet til kollegerne, eller hvis man mister sit job,« siger næstformand i HK, Mette Kindberg. Men kvinderne bør kæmpe for ligeløn, påpeger hun.
»Jeg ved, det kan være svært. Derfor er det også vigtigt, vi får åbne kønsopdelte lønstatistikker, så kvinderne kan kigge arbejdsgiverne i kortene.«
Men løn er tys tys på det danske arbejdsmarked, og det er en tungtvejende årsag til, at kvinder ikke går til ledelse eller fagforbund, siger Pernille Tanggaard Andersen, sociolog på Syddansk Universitet med speciale i blandt andet ligeløn og arbejdskultur.
»Løn er tabubelagt, især på det private arbejdsmarked. Der er meget hemmelighedskræmmeri, og det i sig selv er jo med til at gøre løn uigennemsigtigt.«
For meget snak om løn kan måske ødelægge den gode stemning på arbejdspladsen, og den vil danskerne helst bevare, siger Pernille Tanggaard Andersen.
»Vi vil gerne hygge os i Danmark. Det præger også arbejdsmarkedet. Men der ER altså vindere og tabere,« siger hun og påpeger, at undersøgelser viser, at kvinder faktisk er lige så gode til at forhandle løn, som mænd er.
»Det skal de bare huske,« siger hun.
Undersøgelsen viser også, at flere end hver femte, der er udsat for uligeløn, vælger at skifte job.
Marianne sagde ingenting
Hun var egentlig glad for sin startløn som salgsassistent i et stort møbelhus på Fyn. Men så kom Marianne Kristensen tilfældigvis til at tale løn med en mandlig kollega.
»Han fik 4.000 kroner mere om måneden end mig, selv om vi lavede det samme, og jeg faktisk havde en uddannelse i modsætning til ham.«
Først tænkte Marianne, at der måtte være noget, hun gjorde anderledes, siden der blev gjort forskel.
»Men jeg kunne ikke finde ud af, hvad det var, der adskilte os, ud over at han var hankøn og jeg hunkøn,« siger den 29-årige kvinde, der valgte ikke at gøre noget ud over at knokle ekstra hårdt.
»Jeg var nystartet og bange for at miste mit job, hvis jeg brokkede mig. Efter et halvt år blev jeg afdelingsleder og fik 2.000 mere, men han tjente jo stadig mere end mig,« siger Marianne Kristensen, der havde en dårlig fornemmelse af ikke at være så meget værd.
»Ja, når det ikke var kvalifikationerne, måtte det jo være mig som person,« siger Marianne Kristensen, der skiftede job efter et år og nu får det samme som kollegerne.
FAKTA: Uligeløn
- Hver fjerde HK’er har oplevet at blive udsat for uligeløn.
- Hver tredje har intet gjort ved det.
- Flere end hver femte har skiftet job.
- 23 procent har klaget til arbejdsgiveren.
- Knap fem procent har brokket sig til kollegerne.
Kilde: Undersøgelse af ligeløn blandt 11.500 HK-medlemmer foretaget i april 2010 af HK’s Arbejdsliv- og Analyseafdeling.
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…
