I øjeblikket fokuseres der meget på afdragsfrihed og rentetilpasningslån, og hvor meget dårligdom det medfører på det danske boligmarked. En gang imellem kunne man dog godt savne nogle flere nuancer i debatten.
Ulrikke Ekelund, cheføkonom i BRFKredit.
Ulrikke Ekelund, cheføkonom i BRFKredit.
Eksempelvis er der mange, der tordner mod rentetilpasningslån, men de glemmer helt at tage med i betragtningen, at de boligejere, der har valgt rentetilpasningslån, også er dem, der typisk afdrager mest.
Har man eksempelvis et lån på en million kroner, man vælger at afdrage på, vil man som en direkte konsekvens af den lave rente afdrage mere end 10.000 kroner om året, hvis man har rentetilpasningslån frem for et lån med fast rente.
Årsagen er, at lånet afvikles efter en ‘annuitet’, hvilket betyder, at jo lavere rente, desto højere afdrag betaler man. Så dem, der har rentetilpasningslån, har den laveste månedlige ydelse og det højeste afdrag.
Det kan naturligvis ændre sig, hvis renten stiger!
Når det er sagt, skal der godt nok store rentestigninger til, før billedet ændrer sig til fordel for det fastforrentede lån, medmindre man er aktiv i forhold til gældspleje og følger en konverterings-strategi. En strategi, der i øvrigt ikke er uden risiko, idet fordelen ved at konvertere op i rente og reducere i restgælden først for alvor viser sig, når renten falder tilbage igen.
Men hvad nu, hvis rentefaldet ikke sådan lige viser sig med det samme? Så kan det blive svært at hente konverteringsomkostningerne hjem.
Det, at bolig-ejere med rentetilpasningslån i øjeblikket afdrager mere end dem med fastforrentede lån, betyder, at deres renterisiko mindskes. Derfor kan man ikke entydigt sige, at den ene type lån er mindre risikofyldt end den anden.
En anden ting, der ofte glemmes i debatten, drejer sig direkte om afdragsfrie lån. I øjeblikket er inflationen efter moderne forhold relativt høj. Det betyder, at der i praksis slet ikke findes afdragsfrie lån! Det er nemlig den nominelle gæld, man tilbagebetaler, det vil sige, at når inflationen i øjeblikket er 2,9 procent, så betyder det, at værdien af den gæld, man har, nedskrives med lige knap tre procent om året. Det er måske ikke så meget, men lidt har da også ret. Til sammenligning udgør afdragsdelen cirka 23 procent af førsteårsydelsen på et fastforrentet lån. På et rentetilpasningslån med afdrag udgør afdraget cirka 55 procent af ydelsen med en rente på to procent.
Det er altid vigtigt at have en diskussion af danskerens privatøkonomi og diskutere, hvad der kan bringe mere stabilitet ind på boligmarkedet. Det er dog vigtigt, at debatten ikke bliver alt for ensporet.
På forsiden lige nu
Rige bruger billig polsk arbejdskraft
Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…
Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene
Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…
