metroXpress.dk

Liste: Fem hemmeligheder bag succes

Virgin-milliardæren Richard Branson afslører fem af sine hemmeligheder bag, hvordan man får succes – og beholder den.

Foto: Wikomedia Commons

Om Richard Branson

Startede sit forretningsliv som 16-årig, da han lancerede magasinet ‘Student’.  Ejer i dag Virgin Group, hvori der er over 360 virksomheder. Mest kendt er flyselskabet Virgin samt pladeselskabet Virgin Records. Richard Branson er ifølge Forbes liste fra 2009 verdens 261′ende rigeste mand på kloden med en personlig formue på omkring 22 milliarder kroner.

Richard Branson er kendt for at være en forretningsmand, der har skabt sit imperium fra bunden. Til det amerikanske magasin Entrepreneur afslører han i en artikel fem af sine bedste råd til andre, der vil have succes.

1: Nyd det, du laver

Richard Branson siger:

»Da jeg startede Virgin i en kælder i West London var det ikke for at skabe et forretningsimperium. Det var for at lave noget, jeg kunne lide, og som betalte regningerne. Der var ingen plan eller strategi, og de afspejler navnet også. Vi valgte Virgin fordi at vi var jomfruer over for at drive forretning.«

2: Skab noget, der skiller sig ud fra mængden

Richard Branson siger:

»For at kunne slå sit varemærke fast i dag, bliver man nødt til at gøre tingene væsentlig anderledes end ens konkurrenter. Se blot op de mest succesfulde virksomheder gennem de seneste 20 år – såsom Microsoft, Google eller Apple. De røstede op i en hel sektor ved at være kontinuerligt innoverende. Nu er de blandt de dominerende virksomheder inden for branchen.«

3: Skab noget, som skaber stolthed blandt medarbejderne

Richard Branson siger:

»Virksomheder består grundlæggende af en gruppe mennesker. Og det er dine største aktiver.«

4: Vær en god leder

Richard Branson siger:

»For at være en god leder skal man være en god lytter. Ingen har monopol på gode ideer og gode råd. Desuden skal folk roses. Folk blomstrer, når de bliver rost. For det meste behøver man så ikke engang at fortælle dem, når de gør noget galt. Det ved de allerede.«

5: Vær synlig

Richard Branson siger:

»Jeg har aldrig udført mit arbejde fra et kontor – jeg har altid gjort det hjemmefra. Men jeg bruger meget tid på at komme rundt omkring for at møde folk og jeg har altid en notesblok med til at skrive gode ideer og initiativer ned.«


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media