metroXpress.dk

Luksusbiler bliver jaget af SKAT

SKAT har i år ekstra fokus på udenlandske biler. Mange udlændinge, der bor og arbejder i Danmark, kører nemlig rundt i biler med udenlandske nummerplader – og snyder dermed den danske stat for mange millioner kroner i afgifter. Det skriver TV/MIDT-VEST.

BMW er blevet en særdeles populær bil at privatlease.

SKAT i Struer og Herning har på et år beslaglagt 32 biler med udenlandske nummerplader – 20 af dem står i en garage i Holstebro. Det er biler af mærker som Audi, BMW og Ford Mustang.

Når politi og SKAT stopper en bil på udenlandske nummerplader, kræver de, at ejeren betaler den manglende registreringsafgift med det samme.

- Vi står jo ude på vejen, og så siger vi til vedkommende, nu skal du betale eksempelvis 200.000 kroner i registreringsafgift. Det kan vedkommende ikke, så beslaglægger vi bilen og det gør vi på stedet, fortæller Specialkonsulent i SKAT, Gorden Steffensen til TV/MIDT-VEST.

Og hammeren falder hårdt over dem, som undlader at skifte til danske plader. For udover registreringsafgift skal de betale en bøde, der svarer til afgiften. I følge Finn Hagh fra Midt og Vestjyllands politi har de hårde straffe og øget kontrol fået mange til at omregistrere deres biler.

- I takt med at vi har kørt flere og flere kontroller, så er det rygtedes og mange har nu valgt at indregistrere bilen, fortæller Finn Hagh til TV/MIDT-VEST.

Men problemet er stadig stort. Og både SKAT og politi er enige om at de 32 biler, som lige nu står beslaglagt i Holstebro blot er toppen af isbjerget. Derfor vil man også fremover, løbende foretage kontroller i trafikken.


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media