metroXpress.dk

Højesteret underkender muslimsk boligfinansiering

Det er simpelthen for uklart.

Sådan lyder i korte træk dommen fra Højesteret over skødet på en konkret ejendom i Tårnby, der er solgt på baggrund af en islamisk finansieringsmodel, skriver dagbladet Børsen om dommen, der offentliggøres ved middagstid i dag.

For to år siden introducerede Amanah Kredit – ejet af fire jyske sparekasser i samarbejde med boligadvokaten Peter Vilsøe – et nyt produkt, som mange danske banker og realkreditinstitutter havde overvejet.

Et finansieringsprodukt til muslimer, der gerne vil købe fast ejendom i Danmark uden at betale egentlige renter, som er religiøst ukorrekt ifølge Koranen.

Finansieringsformen har skabt furore hos blandt andet Dansk Folkeparti og blandt flere højreorienterede foreninger – hvoraf en enkelt decideret har opfordret til boykot af de jyske sparekasser. Andre anskuer det nye tiltag på linje med tilbud til investorer om at sætte penge i særligt grønne eller særligt etiske selskaber.

Folkene bag Amanah håbede, at Danmark skulle blive det første land i Kontinentaleuropa. Amanah havde ifølge højesteretskendelsen bedt om en principiel kendelse om, hvorvidt den islamiske finansieringsmodel kunne anvendes i Danmark. Det svar kom ikke.I stedet konstaterer Højesteret, at »det betingede skøde rummer sådanne uklarheder, at dets indhold ikke kan anses for endeligt fast, og Højesteret tiltræder med denne begrundelse, at skødet er afvist fra tinglysning …«

Det står med dommen uklart, om der kan konstrueres skøder, der kan tinglyses, eller om der skal en ændring af de danske love til.Sagen er endt i Højesteret, efter at tinglysningen og derefter landsretter underkendte de »muslimske« skøder.


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

  • http://Hjemmeside Mahmoud

    Jeg synes at renter er noget som fremmer folks fattigdom, idet mange ikke kan betale af på deres lån, men istedet kun betaler renterne over renterne på det original beløb.

    Det er direkte at rippe folk. Et system hvor renter ikke er indblandet er ikke kun af hensyn til en hvis religion, men også en tjeneste for hele menneskeheden, og enden på de grådige bankers dominans og monopol.

  • http://Hjemmeside Søren

    øh du kan altså trække dine renter fra på din skattebillet og dermed slippe billigere.

  • Ngleve

    De finansieringsinstitutter som tilbyder den nye finansiering, gør det for få en bedre markedsdækning ved at udfylde et hul i markedet og i sidste ende maksimere udbyttet. Det er kun naturligt og der er ikke noget galt i det. Pointen er, at det ikke kaldes renter, men omkostningen er den samme som hvis låntager havde haft et normalt lån og betalt renter.

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media