metroXpress.dk

Nykredit: Boligejerne har det godt

De danske boligejere får det bedre og bedre.

Nykredits topchef, Peter Engberg Jensen, peger i forbindelse med koncernens halvårsregnskab på, at danskerne i stadig højere grad betaler renter og afdrag til tiden.

- Jeg vurderer, at boligejernes sundhedstilstand er bedre, end da året startede. Det kan vi blandt andet se ved, at restancerne er fladet ud og ikke længere er stigende, siger Peter Engberg.

Han pointerer også, at Nykredit har færre tab på privatområdet end for et halvt år siden.

- De lave renter, skattelettelserne og en bedring i samfundsøkonomien trækker alt sammen i positiv retning, siger koncernchefen.

Og sådan vil det også fortsætte resten af året, mener Peter Engberg.

- Jeg kan ikke se nogen skyer i horisonten for 2010, siger han.

København, /ritzau/


På forsiden lige nu

Klumme: Faldende boligpriser er en mulighed

Ulrikke Ekelund er uddannet økonom (cand.polit.) fra Københavns Universitet. Før BRFkredit har hun arbejdet i Økonomiministeriet og Nationalbanken…

Pengeklumme: Så går det heller ikke værre

Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger 2012 er kommet i gang med dystre overskrifter…


Relaterede artikler:

  • Ingen relaterede artikler

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media