metroXpress.dk

Offentligt ansatte brænder tidligt ud

Lærere, pædagoger og andre ansatte i det offentlige ryger oftere på førtidspension end folk i det private. Det skyldes især psykiske lidelser.

Foto: Colourbox

En ansættelse i det offentlige som pædagog, lærer eller i sundhedssektoren betyder, at risikoen for, at arbejdslivet ender med en førtidspension, er langt højere, end på det private arbejdsmarked.

Nye tal fra Forsikring & Pension viser, at de offentligt ansatte har to til tre gange større risiko for at ende på førtidspension end privat­ansatte med samme uddannelsesniveau.

Man har undersøgt gruppen af nye førtidspensionister fra 2005 til februar 2010. Og de seneste år har særligt mange folkeskolelærere måttet gå på førtidspension.
Sidste år var der samlet 1.833 på førtidspension. Det er mere end dobbelt så mange som i 2005, viser tal fra Lærernes Pension.

»Vi oplever en negativ udvikling, hvor mange bliver slidt ned i deres job. Det er i høj grad en ledelsesudfordring i den offentlige sektor at skabe et godt arbejdsmiljø, så især ældre medarbejdere ikke bliver tvunget ud af arbejdsmarkedet,« siger Bente Sorgenfrey, som er formand for FTF.

Hvor det tidligere var nedslidning, der ofte endte i pension før tid, er det i dag oftere og oftere psykiske lidelser som stress, der betyder tilbagetrækning fra arbejdet før tid.
For 10 år siden var det mindre end hver tredje af alle nye førtidspensioner, der skyldtes psykiske lidelser. Sidste år var andelen af psykiske lidelser nået op over 50 procent, viser tal fra Ankestyrelsen.

Kilde: Ritzau


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

  • JM

    Ja, offentlige ansatte har altid stået for skud, når det handlede om hvor lidt de arbejdede i forhold til det private. Det er efterhånden ved at være manet eftertragteligt i jorden!

    flanoeren@gmail.com

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media