Studerende og madvaner har ikke det bedste rygte, men man kan sagtens finde undtagelser.
Udenfor ligger sneen tungt over København. Trafikken har slået knuder på sig selv, og alle går med hovedet bøjet ned af for ikke at få vind og våd sne i hovedet. På det runde Tietgenkollegiet ligger alle køkkenerne ind mod gården, så man kan fornemme en summen rundt i de andre køkkenet, de andre er også i gang med aftensmaden. Der er lidt affolket – det er eksamens- og skiferietid, så det normale fællesspisningshold i opgang 12, sal 3 er erstattet er nogen fra de andre gange. Mange tænker nok, at studerende + kollegium = noget, der minder om frysepizza. Forkert. Her står den på lammekødboller i marokkansk peberfrugtsovs med to slags salater og nybagt brød med krydderier. Kira, Julia, Mads, Louise, Cecilie, Janus og Mads-Emil sætter sig forventningsfulde til bordet. Mmmm fællesspisning.
På Teitgen Kollegiet er der gang i fællesspisningen. Foto: Louise Leth-Espensen.
»Siden efteråret har vi haft fællesspisning fra mandag til torsdag på vores gang. Vi har et budget på 25-30 kroner per mand, og der går lidt sport i at lave det bedste,« siger Mia Kristensen, der er aftenens kok.
Der bliver langet til salater og lam i sovs og snakken går lystigt hen over bordet.
»Må jeg bede om mere brød,« spørger Mads Bengtsen.
»Nu skal jeg,« siger Kira Lyngse, der sidder ved siden af skærebrættet med brød.
»Det er også meget hyggeligere med fællesspisning. Folk bliver altid siddende og snakker. Og jeg elsker at lave mad til andre – jeg gider ikke lave det kun til mig selv,« siger hun.
De er alle enige om, at de fleste kan lave mad. Mange laver deres yndlingsretter, når det er deres tur i køkkenet – så bliver det deres hofret. Janus Lindau kender dog en, der ikke er så god til at kokkerere, men hun bliver parret sammen med en, der kan, og så går det alt sammen.
På en gang som denne, hvor de bor 13 og har fællesspisning mandag til torsdag, står man for aftensmaden en gang hver tredje uge. Resten af tiden skal man bare sætte sig til bords og spise.
»Vi har lavet nogle standarder for maden, for eksempel skal der være salat, så vi er sikre på, at vi spiser rimelig varieret,« fortæller Mia.
På Mads’ gang har de fællesspisning en gang om ugen, og han mener ikke, at det bliver så meget billigere.
»Det er nok også, fordi man gør ekstra meget ud af det, når det kun er den ene gang. Så køber folk lige lidt vin og måske nogle chips. Hvis man tænker over, hvor man handler, så kan man virkelig spare mange penge,« siger Kira.
Overvej fællesspisning
Det er billigere – hvis man sætter budgettet til det.
Det er bedre – de fleste gør sig mere umage, når de skal lave mad til flere.
Det er nemmere – man slipper for at lave mad hver aften.
Det er hyggeligere – end at spise alene.
Det sparer tid – de dage, hvor man ikke skal lave mad, har man mere tid til bøgerne.
Det giver flere til at klare opvasken.
Gode råd
Køb et utal af krydderier ind fælles, nogle ting bruger man ikke særligt ofte, men når man er mange, kan det betale sig, og man bliver bedre til at bruge krydderier, når de er der. Det er billigere at købe orientalske krydderier hos etniske grønthandlere eller basarerne i Odense og Århus.
Sådan sparer du penge
Studerende Mia Kristensen har været med til at skrive en kogebog sammen med seks andre studerende. Hun afholder kurser i, hvordan man finder sin indre madgejst.
Mias cirkabudget for en måned:
• Indkøb til madpakke: 200 kroner (for eksempel rugbrød med pesto og grønt).
• Fællesspisning: 100 kroner (en gang om ugen).
• Drikkevarer: 150 kroner (mælk, juice og en sodavand i ny og næ).
• Morgenmad: 150 kroner (smoothie med musli).
• Frugt: 200 kroner (fraregnet det til morgenmaden).
• Slik og snacks: 50 kroner.
• Kød: 250 kroner.
• Grønt: 200 kroner.
• Kartofler og pasta med videre: 100 kroner.
• Mad-nørderier: 200 kroner (diverse eddiker, olier, marmelader, specielle ingredienser og delikatesser)
Sådan holder Mia madbudgettet nede:
• Sørger for at købe ind efter, hvad der allerede er i køleskabet.
• Køber ikke ind på tom mave.
• Har en plan for, hvad hun vil købe ind.
• Har madpakke med på studiet.
• Holder sig fra take away.
• Køber ikke ind hver dag.
• Har fællesspisning sammen med andre fra kollegiegangen.
Mias fif til gode varer:
• Rugbrød – billigt, smager godt, kan holde i lang tid på køl eller i fryser. Rester kan skæres i tern og ristes på panden, så er der croutoner til salater.
• Kartofler – mætter godt og kan bruges i et utal af retter.
• Rodfrugter, specielt knoldselleri – er gode i råkost, bagte og senere afkølede i salater.
• Dåsetomater – en god byggesten i en ret, den både giver volumen og mætter.
Inge Kjærgaard
Story2com
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…
