metroXpress.dk

Pensionister tørster efter job

Mens politikerne diskuterer ældrebyrden og overvejer at afskaffe efterlønnen, ønsker mange pensionister og efterlønnere sig tilbage til arbejdsmarkedet.

Omkring en tredjedel af dem ville tage et lønnet arbejde, hvis de fik muligheden for det, viser en undersøgelse fra interesseorganisationen Ældre Sagen. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Hvis vi lukker arbejdsmarkedet op for de ældre, der gerne vil deltage, så er problemerne med det aldrende samfund løst, siger professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet.

Han står bag en lignende undersøgelse, som viser, at ca. hver tredje efterlønsmodtager gerne vil arbejde. Får man dem tilbage i job, er der slet ikke behov for at afskaffe efterlønnen, påpeger han.

- Det svarer til 40.000 efterlønnere, der gerne selv vil tilbage. Der ligger løsningen, siger Per H. Jensen til avisen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) gør opmærksom på, at reglerne for nogle år siden blev lavet om, så de ældre i dag kan arbejde ved siden af efterlønnen eller pensionen i det omfang, de ønsker. Det er fortsat et fåtal, der benytter sig af muligheden.

- Jeg vil meget gerne opfordre virksomhederne til at gøre så meget som muligt for at fastholde seniorer så længe som muligt, siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten.

Ifølge Ældre Sagen skal virksomhederne blot opfordre seniorerne til at blive lidt længere på arbejdspladsen.

- Seniorerne er løsningen – ikke problemet. Det er en foræring til virksomhederne, siger adm. direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

København, /ritzau/


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

  • Ingen relaterede artikler
  • Lemani

    Arbejdsmarkedet er ikke positiv for seniorer – det er holdninger vi er oppe imod. Hvis dette forhold blev bedre og man også vil ansætte eller beholde en ældre medarbejder var diskussionen omkring efterlønnen en helt anden. Betegnelsen “ældrebyrde” er frygtelig og viser et så lavt menneskesyn at man græmmes.

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media