Sidste års skattereform har i al ubemærkethed foræret op mod 20.000 selvstændige erhvervsdrivende en samlet merpension på et stort tocifret milliardbeløb. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Skattefordelen udløses, hvis et anpartsselskab omdannes til et personligt ejet selskab.
En 41-årig læge vil således som 65-årig kunne lægge mere end 1,1 mio. kr. oven i sin pensionsformue, hvis han i dag omdanner sin lægeprakis fra et anpartsselskab til et personligt ejet selskab.
Men dermed er det ikke slut. Hvis lægen bliver 85 år, vil hans skattefordel til den tid udgøre 5,5 mio. kr., hvis han har bevaret sin personligt ejede virksomhed.
Det fremgår af nye beregninger, som landets største revisionskoncern, Deloitte, på seminarer landet over i øjeblikket præsenterer for tusindvis af indehavere af ApS’er, der hidtil har været den mest benyttede selskabsform i den store danske skov af små og mellemstore virksomheder.
Ifølge partner i Deloitte Richardt Tabori Kraft er det bl.a. skattereformens nedsættelse af fradraget for negativ kapitalindkomst, afskaffelsen af medarbejderobligationer, 100.000 kr. loftet for indbetalinger til ratepension og nedsættelsen af marginalskatten, der har gjort det betydeligt mere fordelagtigt end hidtil at drive en virksomhed i privat regi frem for i selskabsform, skriver Jyllands-Posten.
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…

