Kollegiet Regensen inde midt i København er historie, traditioner og fest ved enhver lejlighed.
FESTLIGT. Lige inde i hjertet, derinde hvor byens puls slår allertydeligst, hvor turisterne tager hen for at smage på det gamle København fyldt med gode historier om, hvordan zar Peter den Store af Rusland red til hest til tops af Rundetårn, bor en flok skøre kollegianere. Når de læner hovedet tilbage, kan de se Rundetårns top inde fra kollegiets gård, og nogle har endda direkte udsigt fra deres værelse. Gården med det store traditionsbefængte lindetræ er midtpunkt for værelserne, som huser 100 studerende, der på flere måder bor lige midt i historietimen. Regensen er et af Danmarks ældste kollegier – med godt 380 år på bagen rummer den et væld af historier, tidligere kendte beboere og masser af traditioner.
Katrine, Kasper og Johan i et af køkkenerne på kollegiet. De fortæller, at Regensen af en eller anden grund har et ry for at være meget eksklusiv, og at det er svært at få en bolig, men sådan er det slet ikke. Man skal godt nok have et gennemsnit på godt syv, have gået på universitet i to år og ikke have for mange penge på kontoen, men det er også det. Foto: Kristian Djurhuus
Denne fredag er ingen undtagelse – der er embedsmandmiddag i provstens gemakker. Embedsmænd er dem, der har haft et job på kollegiet det foregående semester, og det vil provsten, Regensens øverste instans, sige tak for.
20 glade studerende skåler i champagne og taler højlydt i stuen, der bliver budt velkommen i. Der er højt til stukloftet, men under den løftede stemning lurer højtideligheden alligevel. De er stolte af at være regensianere, som man må kalde sig, efter man er flyttet ind og har udført et bestemt antal opgaver, nemlig arrangeret tre fester og haft 10 vagter i ølkiosken. Det er også en måde at integrere de nye på.
»Regensen er meget traditionsbevidst med en fornemmelse, der rækker århundreder tilbage i tiden. De er stolte over og glade for at bo her, og når man træder ind i porten, træder man også ind en anden verden, som både er moderne og historisk – det løfter samværet. Folk drikker sig fulde og pjatter med en vis stil,« siger Erik Skyum-Nielsen, provst gennem fem år.
Han vender opmærksomheden mod resten af stuen.
»Vær så god at gå til bords,« siger han.
Provstens opgave er at være administrator både på Regensen og for Kollegiesamvirket (de fire gamle kollegier i centrum). Han er chef for en portner – og altmuligmand – for portnerassistent og rengøringsfolk. Og så er han, som han selv siger, festtaleholder med vist præg af pauseklovn og samlende autoritet for regensianerne.
Minus privatliv
De to regensianere Inge og Mads sidder i et af kollegiets køkkener over et stort fad æbler, der skal skæres i både. Inge holder kandidatfest i morgen, og desserten står hun selv for. Hun bliver ofte afbrudt af ‘besøgende’ i køkkenet, et par af dem læner sig ind over bordet og hapser en båd. Hun smiler bare til dem. Hun har boet her i tre år, det samme har Mads. De blev kærester ret hurtigt efter indflytningen og er det stadig, men de har valgt at have hver deres eget værelse, selv om man gerne må bo sammen. Det er alligevel umuligt kun at være kærestesocial – alle ved alt om alle, næsten i hvert fald.
»Det er meget socialt at bo her … Eller man ikke bare bor her, det er en livsstil. Der er madklubber og fest hele tiden, og når man holder fest her, så skal man invitere alle efter klokken 23.30. Der er også ret mange, der bliver kærester herinde, men det er få, der flytter ind og har den samme kæreste, som når de flytter ud,« siger Inge, og de andre griner og nikker.
»Det er heller ikke særlig sjovt at slå op, når man bor her,« siger Mads.
»Man opgiver sit eget privatliv for at få 99 andres,« tilføjer Inge.
Det lyder måske lidt voldsomt – sammen med, at man må liste ud på gangen for at komme på toilet og gå i bad, tænker man, at det ikke helt går op i en højere enhed med unge, der kræver boliger med mere privatliv. Men det er de alle ligeglade med her. De synes bare, her er fedt.
Alt sker her
Katrine, Kasper og Johan underholder de to æbleskærere. De fortæller, at Regensen af en eller anden grund har ry for at være meget eksklusiv, og at det er svært at få en bolig, men sådan er det slet ikke. Man skal godt nok have et gennemsnit på godt syv, have gået på universitet i to år og ikke have for mange penge på kontoen, men det er også det. Katrine har boet her i snart to år – hun flyttede fra et andet kollegium, og hun er vild med Regensen.
»Folk er meget pjattede, og der bliver holdt mange fester, men man kan også godt mærke, at de er lidt ældre end andre steder. Og selv om der bliver brugt rigtig meget tid på de frivillige opgaver herinde, så er folk meget seriøse med deres studier, det giver en god energi,« siger hun.
Kæresten Johan er en af dem, der har mange opgaver. Han er klokker sammen med en anden regensianer, og det er et ret stort embede. De tager sig af de nye, mødes med provsten en gang om ugen, kommunikerer med naboer, laver kulturelle arrangementer, fordeler værelser, når der er rokade. Blandt andet. Heldigvis har Johan ikke så meget undervisning på dette semester, men det gør ikke noget, at han skal bruge så meget tid på kollegiet, for det er alligevel her, alle de andre er.
»Her sker altid noget. Folk holder faktisk op med at gå i byen, for der er altid fest her, og alle vennerne er alligevel her, så det er sjovere bare at være her,« siger
han.
Men der er også en ende på morskaben. Man må bo her i fem år, og man skal selvfølgelig studere. Det kan være temmelig hårdt for dem, der flytter, for pludselig skal de uden for de gamle mure og leve.
»Man kalder det også fødsel, når man flytter ind, og død, når man flytter ud,« fortæller Inge.
Regensen
- ‘Collegium Domus Regiae’, i daglig tale kaldet Regensen, blev taget i brug i 1623. Det var dog først helt færdigt i 1628. Under Københavns store ildebrand oktober 1728 nedbrændte størstedelen af Regensen.
- Kollegiet råder over 100 værelser på 11 til 25 kvadratmeter. Huslejen er 1.400 kroner pr. måned og et månedligt bidrag på 75 kroner til diverse fællesudgifter.
- Man flytter normalt ind på et af de mindre værelser og avancerer så til de større værelser. Man må gerne bo to på et værelse, så betaler man bare halvanden husleje.
Traditioner
Forår. Indflytterfest: Nogle dage før indflytterfesten bliver der i Regensgården afholdt en lille happening, hvor indflytterne afslører temaet for lørdagens fest. Herefter har alle cirka tre dage til at få skabt et kreativt kostume.
Lindefrokost. Regensens vartegn er det gamle lindetræ i gården, Frk. Lind. Hvert år fejres hendes fødselsdag (den første lind blev plantet i 1785) omkring den 16. maj.
Lindebal. Der bliver bygget scene til levende musik i gården, et dansegulv lægges over de gamle brosten, og linden pyntes med kulørte lamper. Regensianerne stadser sig op i deres fineste skrud og forbereder sig til at danse sommernatten væk. Klokken fem om morgenen byder provsten og provstinden på nybagte boller.
Efterår. Indflytterfest.
Revy. Til revyen bliver udvalgt to revydirektører, der sammen med et hold indflyttere skaber rammerne for en underholdende aften, hvor der først spises gule ærter og drikkes øl og senere gøres klar til underholdning. Når alle aktører har været på scenen, træder et lille bedømmelsesudvalg sammen og udvælger de tre bedste indslag.
Julebal. Hører hjemme blandt regens-årets allerstørste begivenheder. Sammen med Lindeballet udgør det de to festlige lejligheder, hvor Regensens beboere traditionen tro trækker i smoking og lange kjoler for at danse lancier.
Kendte, der har boet på Regensen
Thomas Kingo (1634-1703), biskop og salmedigter.
Hans Adolph Brorson (1694-1764), biskop og salmedigter.
Steen Steensen Blicher (1782-1848), forfatter og præst.
Niels Finsen (1860-1904), mediciner, nobelpristager.
Vilhelm Buhl (1881-1954), socialdemokratisk statsminister.
Kaj Munk (1898-1944), præst og digter.
Jens Otto Krag (1914-78), socialdemokratisk statsminister.
Simon Spies (1921-1984), rejsekonge.
Mogens Glistrup (1926-2008), politiker og advokat.
Af Inge Kjærgaard
Story2com
På forsiden lige nu
Rige bruger billig polsk arbejdskraft
Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…
Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene
Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…
