Køber hun en morgenkåbe til manden, risikerer hun, at den kommer til at hænge i skabet eller bag døren og samle støv.
Køber han lingeri til fruen, risikerer han surhed, hvis trussen købes for stor og bh’en for lille.
Det dilemma har rejsebranchen for længst fået øje på.
Således er salget af rejsegavekort til jul godt i gang, og hos Star Tour er niveauet nået op på før finanskriseniveau.
Rejsearrangøren skønner, at der totalt vil være rejsegavekort for omkring 18 millioner kroner under de danske juletræer i år.
- Baseret på de foreløbige salgstal hos Star Tour skønner jeg, at i omegnen af 6000 danskere vil købe rejsegavekort på gennemsnitligt 2500 til 3000 kroner inden juleaften. Det giver godt 18 millioner kr. og er på niveau med salget af rejsegavekort op til jul, før finanskrisen satte ind.
- Det er typisk SP pengene og udsigten til skattelettelser, der får folk ud af buskene lige nu, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.
Rejsegavekort købes typisk på nettet, hvilket gør det til en let og overskuelig julegave, som modtageren som regel bliver rigtig glad for midt i den mørke danske vinter.
- Det gode er også, at modtageren efterfølgende selv kan bestemme rejsemålet. Gavekortet kan eksempelvis bruges til sommerferien, siger Stig Elling.
Hos Spies Rejser oplever man, at bedsteforældrene køber rejsegavekort på mellem 50.000 og 70.000 kroner.
- Tre generationer tager så af sted på ferie sammen. Og når gavekortet er givet, får børnene lov til at bestemme destinationen, siger Torben Andersen, pressechef hos Spies Rejser.
Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea, kalder tendensen for økonomi i forandring.
- De ældre bliver yngere. De vil gerne ud at rejse med børn og børnebørn og betaler gerne for, at hele familien kan komme ud at rejse, siger forbrugerøkonomen.
Hun tilføjer, at det også handler om at give med en varm hånd i stedet for med en kold hånd.
- Bedsteforældrene vil være med til at opleve. Derfor bruger de pengene sammen med deres kære – i stedet for at leve på en stenog lade børnene arve pengene, siger Ann Lehmann Erichsen.
Kilde: Vejle Amts Folkeblad
På forsiden lige nu
Rige bruger billig polsk arbejdskraft
Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…
Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene
Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…
