metroXpress.dk

To rigmænd på vej til at købe Parken

Den skandaleramte sportsvirksomhed Parken Sport & Entertainment kan blive købt af to storaktionærer

Foto: Wikimedia Commons

Parken kan være tæt på at blive overtaget af de to storaktionærer Erik Skjærbæk og Karl Erik Korsgaard Sørensen. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens oplysninger er de to rigmænd ved at forberede et tilbud på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiepost.

LD er klar over, at de to storaktionærer har interesse i fondens aktier.

»Vi har talt om, at de måske vil rette henvendelse, men har ikke hørt noget endnu,« siger LD’s direktør Carsten Koch.

Og LD er klar til at sælge:

»Det afhænger af vilkårene. Vi er parat til at sælge hvad som helst – bare prisen er rigtig. Det er ikke sådan, at det er en strategisk beslutning, at vi vil beholde 30 pct. af Parken. Får vi et godt tilbud, lytter vi,« siger Carsten Koch til Jyllands-Posten.

I løbet af få uger har Erik Skjærbæk og Karl Erik Korsgaard Sørensen reelt presset to af LD’s bestyrelsesmedlemmer ud i kulden. Det er sket ved, at Erik Skjærbæk både mundtligt og pr. email har udtrykt mistillid til Flemming Lindeløv og bestyrelsesformand Lars Johansen.

Kilder tæt på Parken vurderer, at de to rigmænd arbejder på at gøre livet som Parken-aktionær så surt for LD, at de vælger at sælge til lavpris.
Men det vil ikke ske, fastslår Carsten Koch.

»Vi har en tro på og forvisning om, at der er mange værdier i Parken. Vi skal gennem et par år som følge af finanskrisen, og så vil Parken vise sig som en rigtig god investering,« mener Carsten Koch.


På forsiden lige nu

Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen

Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…

Hvad gør man, når man bliver fyret?

Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media