Bankernes jagt på Riskærs akkumulerede millionformue bliver langt fra så simpel, som den seneste medieomtale antyder, selv hvis det mandag skulle lykkes bankernes advokater at få skifteretten i Kolding til at afsige personligt konkursdekret over den bedrageridømte finansjonglør.
Det skriver dagbladet Børsen.
For mens den udløsende faktor for den nye konkursbegæring uden tvivl har været Riskærs køb af en fashionabel ejendom til 50 mio. kr. kun en spytklat fra Christiansborg, er det usandsynligt, at bankerne ender med at kunne slå en klo i ejendommen og dermed få nedbragt deres tilgodehavender.
Ejendommen er ifølge kilder med kendskab til sagen købt for lånte penge og vil således næppe kunne frigøre aktiver til hverken Klaus Riskær Pedersen personligt eller til investeringsselskabet Furesøhøj, der står som ejer af ejendommen.
Det vil først kunne ske, hvis ejendommen stiger så meget i værdi, at den kan sælges med fortjeneste.
Det bankerne – anført af Danske Bank, Sydbank, Nykredit og VB Finans – i stedet vil forsøge, er at få fingre i de frie aktiver, der måtte være i investeringsselskabet Furesøhøj ApS, der ved seneste regnskabsaflæggelse havde en egenkapital på 19,2 mio. kr.
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…

