Sociale medier bliver i stigende grad brugt, når arbejdsgivere skal finde en ny ansat – eller finde ud af, hvem de i hvert fald ikke skal have.
Især når der skal sorteres i bunken af jobansøgninger er internettet blevet et helt afgørende værktøj i processen med at vælge til og fra, fortæller Teresa Sperti fra den britiske jobportal The IT Job Borad.
»Folk, der skal ansætte, er i stigende grad begyndt med at eksperimentere med sociale netværk og andre former for sociale medier, når der skal findes egnede kandidater til jobbet,« siger hun til Techradar.com

Med andre ord handler det om at få styr på sit liv på nettet – og især på de sociale medier.
Her er hendes 10 råd til at gøre dette:
1: Hold det professionelle og det private adskilt
Opret eventuelt to forskellige Facebook-profiler, hvor den ene er privat og kun for din vennekreds, mens den anden er det billede, du gerne vil give en fremtidig arbejdsgiver.
Opret eventuelt også profiler på sociale netværk, der henvender sig direkte til det professionelle liv, såsom Linkedin, Brightfuse og Naymz.
2: Lær at styre din Facebook-profil
Sociale netværk er i Danmark for mange lig med Facebook. Derfor skal du lære at arbejdskontakter ikke har fuld adgang til alle mulige detaljer, som du ikke vil dele. Ved en simpel søgning på Google kan du let finde en guide til at adskille dine venner og arbejdskollager i forskellige grupper.
3: Vær altid forsigtig med, hvad du siger på nettet
’Personal branding’ hedder fænomenet, og dette handler kort fortalt om at skabe et professionelt billede af en selv, når en eller anden arbejdsgiver googler dit navn. Kort sagt skal du ikke skrive noget i al offentlighed på nettet, som du ikke vil kunne sige direkte til en fremtidig arbejdsgiver til en jobsamtale. Husk at eksempelvis
twitter-opdateringer hurtigt dukkker op i Google.
4: Promover dine erfaringer
Er du en ekspert i noget eller bare god til noget? Så vis det på nettet. Sociale netværk som eksempelvis LinkedIn er perfekte til det, så brug tid på dette.
5: Lad være med at spamme – alle hader det
Du skal ikke være for aggressiv, når du promoverer dig selv. Kvalitet vinder over kvantitet.
6: Følg de rigtige folk på nettet
Brug noget tid på at finde ud af, hvem du skal knytte professionelle kontakter til på nettet. Det kunne være nogle forskellige virksomheder, der beskæftiger sig med dit arbejdsområde. Og mange virksomheder kan man uden videre følge på Facebook, Twitter eller andre steder. Brug eventuelt siden Pipl.com til at søge på de personer, du gerne vil knytte kontakt til professionelt. Siden finder blandt andet alle de sociale netværk, hvor den pågældende person har en profil.
7: Meld dig ind i de rigtige grupper
På Facebook og LinkedIn findes der grupper for rigtig, rigtig mange ting. Find de grupper, der passer præcis til den slags job, som du søger efter og meld dig ind.
8: Søg efter job
Hvis du nu Googler dig selv og er tilfreds med det, du ser – så er du klar til at søge jobs. En let måde at gøre dette på er ved at oprette en Google Reader-konto på Google.com/reader. Derefter finder du alle de steder på nettet, hvor den type af job, som du søger, bliver slået op og abonnerer på RSS-feeds herfra, så du får et klart overblik fra minut til minut over hvilke jobs, der findes inden for dit område.
9: Lav et video-cv
Hvis du har mod på det, så kan du lægge et video-cv på
YouTube, som folk vil se i det øjeblik at de Googler dig. Pas dog på at videoen ikke kommer til at sende forkerte signaler. Men hvis det bliver gjort rigtigt, kan det virke imponerende.
10: Lav et online-cv
Professionelle profiler på flere forskellige sociale netværk kan linke hen til en side med dit online-cv eller eventuelt en blog, hvor du skriver indlæg om dit arbejdsområde.
Af NIELS THIMMER
På forsiden lige nu
Boligmarkedet afhænger af beskæftigelsen
Der bliver sagt mangt og meget om boligmarkedet i disse tider. Et faktum er dog, at 2011 har været et rigtig dårligt år…
Hvad gør man, når man bliver fyret?
Jeg er blevet afskediget efter 22 år i samme virksomhed og fratræder til sommer. Jeg er blevet usikker på, hvordan jeg kan klare mig i en anden virksomhed…
