metroXpress.dk

Sådan får du ældre medarbejdere til at være effektive

Betyder aldring gradvist nedsatte evner eller kræves der bare andre motivationsvariable for at opretholde succesfuld opgaveeffektivitet hos den midaldrende eller ældre medarbejder.

Konsekvenser af aldring

Det er en almindelig antagelse, at aldring betyder gradvist nedsatte evner. Men det er en alt for simpel antagelse. Aldring er typisk forbundet med følgende fire processer

Tab af intelligens

Visse intelligensteorier indikerer et gradvist tab af kognitive evner, herunder specielt hukommelses-evne, evne til abstrakt tænkning, opmærksomhed og evne til at formidle ny viden. Det kan argumenteres, at selv om dette skulle være tilfældet, er det næppe et problem da de færreste medarbejdere udnytter deres intelligenskapacitet fuldt ud i den normale arbejdssituation. Dog må det antages, at der med stigende alder skal bruges flere ressourcer på at udvise den samme mængde kognitive ressourcer.

Download bogen, som denne artikel er en del af – helt gratis!

Klik her og download bogen “Organisationsteori – Motivation og tilpasning” gratis.

Vækst af intelligens

Samme intelligensteorier antyder, at almen viden, jobspecifikke erfaringer, livserfaring, evnen til sproglig forståelse og ordforråd stiger med alderen. Evner som typisk indtager en meget lille plads i gængse intelligenstest – om overhovedet. Forskning viser, at mange ældre kompenserer for tabet af kognitive evner ved at vælge jobs eller mål eller selvregulerende strategier optimere brugen af den eksisterende viden og erfaring. Eller sagt med andre ord, kan aldringen få medarbejdere til at søge over i jobs/opgaver som lægger mere vægt på almen viden og joberfaring end på kognitive evner.

Reorganisering

Teorien er, at individets mål med social interaktion skifter med alderen dvs. som funktion af en ændret tidsmæssig orientering fra ”den tid jeg har levet” til ”den tid jeg har tilbage”. I de unge år søger man social interaktion på grund af informationsværdien og de potentielle positive konsekvenser for den fremtidige karriere. Som ældre mindskes dette motiv. I stedet fokuseres mere på emotionel support og identitetssupport. Skiftet bevirker ofte en omprioritering i anvendelsen af følelsesregulerende strategier.

Omlægning

En række handlingsmotiver omlægges med alderen. Således synes der at være et skift i betydningen af visse personlige karaktertræk. Ekstrovert adfærd, neurotisk adfærd eller åbenhed over for nye erfaringer synes at være mindre fremherskende med alderen. En ældre medarbejder vil i gennemsnit være mindre aktiv, mindre nervøs og angst, mindre åben over for at afprøve nye ideer og mindre karriereorienteret. Modsætningsvis stiger gennemsnitligt niveauet for ansvarsfuldhed og omgængelighed. En anden omlægning er en tendens til at den midaldrende medarbejder, i modsætning til såvel den yngre som den ældre medarbejder, reagerer mere positivt over for ledelsesstrategier, der lægger vægt på samarbejde frem for på konkurrence.

Med alderen ændrer de oprindelige motivationsfaktorer (udfordrende mål, bonusordninger etc.) betydning og ændring i aldersrelaterede motivationsvariable spiller derfor en afgørende rolle for den fortsat succesfulde arbejdseffektivitet.

Kilde: ” Organisationsteori – Motivation og tilpasning”, Jørgen Lægaard, Ventus Publishing


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media