Mange gange er det for tiden billigere at privatlease en bil frem for at købe en ny.
Finanskrisen har ramt bilproducenterne hårdt, men der er slet ikke skidt for forbrugerne. I stedet for at sænke priserne på nye biler har producenterne i stedet valgt at tilbyde deres biler som privatleasede. For mange er der altså åbnet en smutvej til at få drømmebilen.
Leasing kort fortalt:
Man betaler et større engangsbeløb og derefter en månedlig afgift. Da du ikke ejer bilen oplever du heller ikke noget værditab. Al service er normalt inkluderet i leasingaftalen.
BMW er blevet en særdeles populær bil at privatlease.
Lease eller eje?
Der er dog stor forskel på at lease og at eje en bil, og derfor skal du regne lidt på, hvordan dit kørselsbehov er i din nye bil.
1: Få styr på, hvor mange kilometer du vil køre om året
I leasingkontrakten kommer du til at betale ekstra, hvis du kører mere end det aftalte antal kilometer. Har du langt til arbejdet – eller elsker du bare at køre lange ture – så kan leasing ende med at blive en dyr affære. Desuden kan man med fordel købe ekstra kilometer på forhånd i stedet for bagefter. Omvendt kan man sige, at hvis du kører for lidt i forhold til det aftalte, så betaler du også for meget ved at lease.
2: Kan du tåle at opsige kontrakten før tid?
Hvis du lige pludselig ikke længere har råd til din leasingbil, så skal du før du leaser finde ud af, hvad de økonomiske konsekvenser af at opsige kontrakten. For tiden stiger arbejdsløsheden, så man bør måske ikke lease for dyrt, hvis man føler sig i farezonen.
3: Hvem betaler mekanikeren?
Vedligeholdelse af bilen er normalt inkluderet i mange leasingaftaler. Men brug alligevel lidt tid på at finde ud af detaljerne: Er der noget, du skal betale for? Husk at spørge!
4: Der kommer ofte en regning, når bilen afleveres
Når leasingperioden er overstået, så vil en taksator typisk gennemgå bilen. Hvis der er små skammer, buler, stenslag og lignende, så kommer der en ekstraregning. Derfor skal du indberegne muligheden for at skulle betale denne regning, når du finder ud af om du skal lease.
Priseksempel:
Magasinet Penge og Privatøkonomi har foretaget en sammenlignende undersøgelse af, hvad det koster pr. kilometer at henholdsvis eje og leje en BMW 320i med et kørselsbehov over tre år på 60.000 kilometer.
Prisen for at eje bilen i tre år med alle udgifter og værditab indregnet er 6,96 kroner per kilometer.
Prisen for at lease samme bil i tre år med alle udgifter er 5,28 kroner per kilometer.
Altså sparer man i dette eksempel omkring 100.000 kroner på tre år ved at lease bilen i stedet for at eje den.
LÆS OGSÅ: Disse biler er billigere at privatlease end at købe
Af Metropenge.dk
På forsiden lige nu
Rige bruger billig polsk arbejdskraft
Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…
Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene
Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…
