metroXpress.dk

Danskerne halverer tøjbudgettet ved at købe second-hand

Mere end en kvart million danskere sparer 50-80 % af tøjbudgettet ved at købe second-hand på nettet, og hver fjerde dansker i alderen 15-55 år står klar til at hoppe med på vognen. Det viser to nye undersøgelser af danskernes forhold til second-hand-tøj lavet af analyseinstituttet YouGov Zapera og den danske online tøjbazar Trendsales.

Foto: Colourbox

Second-hand-tøj er for alvor blevet populært i den brede befolkning. Det viser den landsdækkende undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov Zapera har lavet for Trendsales. I undersøgelsen svarer 25 % af alle danskere i alderen 15-55 år, at de er klar til at købe brugt mærketøj frem for nyt, hvis de kan spare mindst 41 % af nyprisen.

Og en kvart million danskere har allerede gjort besparelserne til virkelighed. En supplerende undersøgelse blandt de 450.000 brugere på landets største online tøjbazar, Trendsales, viser nemlig, at 265.000 danskere (59 % af brugerne) har skåret 50-80 % af tøjbudgettet ved købe second-hand på nettet i stedet for nyt.

Halvdelen af danskerne overvejer brugt tøj

I det hele taget er et flertal af danskerne positivt stemt over for at købe brugt tøj i stedet for nyt.

Ifølge YouGov Zapera-undersøgelsen overvejer 52 % af alle danskere i alderen 15-55 år at købe brugt mærketøj i stedet for nyt, mens hele 66 % af de danske kvinder i samme aldersgruppe er klar til at shoppe brugt i stedet for nyt. Blandt mændene i aldersgruppen er tallet 37 %.

Vi vil spare penge

Men det er først og fremmest udsigten til at spare penge, der kan få danskerne til at hoppe i brugt tøj. Her viser undersøgelsen, at 29 % af alle danske kvinder i alderen 15-55 år ville købe brugt mærketøj frem for nyt, hvis de kan spare 41-60 % af nyprisen. Det samme gælder for 21 % af alle danske mænd i aldersgruppen.

På www.trendsales.dk bliver der hvert år handlet second-hand for mere end en halv mia. kroner, og her viser en rundspørge blandt de over 450.000 brugere, at besparelser på mindst 41 % hurtigt kan blive realiseret. 265.000 af dem svarer nemlig, at de sparer 50-80 % af nyprisen ved at købe tøjet brugt i stedet for nyt.

”Mange af de ting, der bliver handlet på Trendsales, er aldrig blevet brugt. Det gælder meget børnetøj, men der er også mange fejlkøb og gaver, der bare aldrig er blevet byttet. Så man sparer tit 50-80 % af nyprisen på fuldstændigt ubrugte ting,” siger Martin Falslev Andersen, medstifter og administrerende direktør, Trendsales.

Om undersøgelserne

Undersøgelsen fra YouGov Zapera blev lavet i februar 2010 blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 15-55 år. Det svarer til 2.957.822 danskere.

Undersøgelsen fra Trendsales er lavet primo 2010 blandt et repræsentativt udsnit af Trendsales’ cirka 450.000 brugere. Tallene fra undersøgelsen fremgår af tabellen nedenfor.

Sparer 80 % af tøjbudgettet

2,4 % af brugerne

Sparer 70 % af tøjbudgettet

8,0 % af brugerne

Sparer 60 % af tøjbudgettet

18,0 % af brugerne

Sparer 50 % af tøjbudgettet

30,6 % af brugerne

Sparer 40 % af tøjbudgettet

13,3 % af brugerne

Sparer 30 % af tøjbudgettet

12,7 % af brugerne

Sparer 20 % af tøjbudgettet

6,6 % af brugerne

Sparer 10 % på tøjbudgettet

3,7 % af brugerne

Sparer 00 % på tøjbudgettet

4,5 % af brugerne


På forsiden lige nu

Rige bruger billig polsk arbejdskraft

Husejere i Nordsjælland bruger oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Skat varsler aktioner…

Klumme: Der er mange muligheder med efterlønspengene

Siden den 2. april har det været muligt for danskerne at få udbetalt deres efterløn, og rigtig mange har valgt at benytte sig af muligheden…


Relaterede artikler:

Metropenge.dk © 2012 Alle rettigheder reserveret

En del af MetroXpress.dk

Annoncering: Metro-Media